Det er gamle diger som dette, der med stor hast forsvinder. Foto: DN
Danmarks Naturfredningsforening efterlyser en kvikkere sagsgang i Kulturstyrelsen, der siden 2007 har overtaget opsyn og beskyttelse af de nogle gange tusind år gamle diger i landskabet. Det skete, efter digerne i 2004 blev overflyttet fra den tidligere naturbeskyttelseslov til museumsloven.
- Og det har vist sig at være skidt. Rigtig skidt endda. For nu ligger anmeldelserne om ulovligt fjernede diger og sover tornerosesøvn i styrelsens skuffer og flere af dem er nu så gamle, at de falder for forældelsesfristen. Det betyder, at vi mister enestående kulturarv samtidig med, at vi også mister den sammenhæng i naturen, der ellers er så vigtig for, at naturen kan vandre, påpeger Jan Pedersen, biolog i Danmarks Naturfredningsforening. Foreningen står for 90 pct. eller mere anmeldelserne om forsvundne diger og har gentagne gange rykket Kulturstyrelsen. Svarene er få og ingen afgørelse er dags dato faldet.
Digerne skal sikres
Foreningen vil derfor nu rette henvendelse til Kulturminister Marianne Jelved, der har ansvaret for digerne. Foreningen vil foreslå, at det enorme efterslæb af overtrædelsessager, 5-600 sager om et til flere diger, som Kulturstyrelsen har liggende, skal endevendes og afgøres inden forældelsesfrist indtræder. Og DN foreslår, at inddrage muligheden for at kræve erstatningsdiger, såvel som en økonomisk straf for med forsæt at fjerne et beskyttet dige ”over natten”. Fremadrettet skal digernes biologiske værdier sikres på linje med de kulturhistoriske, som de er en integreret del af.
- Alternativt vil vi foreslå, at området med ressourcer overføres til landets 98 kommuner, der i forvejen sidder med dispensationer til mindre gennembrud af diger. Det ville falde naturligt for landets kommuner at håndhæve nedlæggelse af diger på linje med nedlæggelse af beskyttet natur, siger Jan Pedersen.
Hjem for krybdyr og padder
Digernes har stor betydning som infrastruktur for vores vilde fauna. For mange padder og krybdyr er de linjeformede strukturer sikre ”skoleveje” mellem område A til B. Brud på denne kontinuitet kan være fatale. Kunstgødning i pilleform ætser sig fast på padders fugtige hud, og padderne dør af en simpel ”markvandring”. Samtidig bliver digerne uden tvivl en del af den kommende Naturplan Danmark.
Digerne har siden vikingetiden markeret grænsedragninger. I middelalderen anviste de kirkens og klostres jord. De tilknyttede laver, mosser og planter har med andre ord haft flere hundrede år til at udvikle sig som unikke naturtyper.
