Og masser af gode grunde til at stemme nej.
I disse dage fremturer de glade politiker fra forskellige partier for, at man da bestemt skal stemme ja den 3. december, ellers står Danmark pludselig alene.
Intet kunne være mere vrøvlende.
Når sandheden skal frem, og det skal den gerne i politik, så er skræmmekampagnen fra Venstre og Socialdemokratiet egentlig noget sørgelig stads. Essensen er nemlig, at man ved et ja, stemmer Danmark ud af vores udemærkede folkestyrede demokrati. Et ja betyder nemlig, at borgerne blive frasagt muligheden for at have indflydelse fremover i vores retspolitik, som man har i et demokrati, fordi bestemmelserne ved et ja, faktisk i ganske mange sager, kun skal afgøres i folketinget, og ikke ved en folkeafstemning.
Det betyder, at Folketingets flertal fremover kan tilvælge alle de direktiver inden for EUs retspolitik, som de ønsker.
At sige ja til afskaffelse af rets forbeholdet, er således at sælge Danmarks suverænitet til EU.
Er man der imod ligesom jeg, dansker og glad for at være det, så tror man på vores folkestyrede demokrati. Man tror på, at vi sagtens selv kan tage de beslutninger der skal til, for at sikrer Danmark i fremtiden.
Vi fører hellere politik i en dansk ånd, end at lade os diktere af et EU, der ikke har meget overskud og forståelse til Danmark og vores værdier.
Udover Europol har EU-partierne allerede meddelt, at de vil tilvælge 21 andre EU-direktiver, som vil gribe ind i dansk strafferet, familieret mv. Med et ja får de også mulighed for at gå endnu videre. Så vil et flertal i Folketinget fremover kunne sige ja til hvad som helst inden for EUs retspolitik: Fælles udlændingepolitik, fælles strafferet, en EU-anklagemyndighed og alt muligt andet, som fremover måtte blive foreslået i Bruxelles.
Kan Danmark blive i Europol hvis vi stemmer nej?
Danmark risikerer under ingen omstændigheder at forlade Europol.
Ligesom Norge, Schweitz og andre lande, så kan vi nemt lave parallelle aftaler.
Fordelen ved at bevare rets forbeholdet er, at det er Danmark selv der fastsætte vores retspolitik, og ikke EU. Skulle man ønske at samarbejde med mere EU end bestemt ved dansk lov, så skal en folkeafstemning gennemføres.
Der er altså intet grundlag for at ophæve det nuværende rets forbehold.
Ved et nej kan Danmark altså selv bestemme grænsekontrol, forældremyndighed og andre retslige ændringer. Men ved et ja, afgiver vi beslutningerne til EU.
Problemet er ligeledes, at ved et ja er der ingen vej tilbage, mens der ved et nej altid kan tilvælges en ordning efter vores egne principper.
Naturligvis skal Danmark samarbejde med andre lande, både i og udenfor EU, når det drejer sig om bekæmpelse af kriminalitet, og når det bliver et nej så er der stadigvæk rigelige muligheder for det.
Man bør altså kun afgive suverænitet når det er nødvendigt, og det er et ja til ophævelsen af rets forbeholdet ikke.
Kan vi stole på EU?
EU er under en stor omvæltning i øjeblikket. Ikke mindst er der stor utilfredshed fra befolkningen i mange lande, med den politiske vej som EU har valgt at handle. Forvirring og handlingslammelse bære sine tydelige spor og især med den store indvandring af flygtninge vi ser i disse dage.
Hvert et land i EU har valgt egne løsninger af frygten for terror, særligt efter angrebet i Frankrig. Denne opgave magter EU ikke på nuværende tidspunkt, og derfor er tiden ikke den rigtige til en ophævelse af retsforbeholdet, om det nogensinde bliver det.
Gang på gang har vi set, hvordan EU har udviklet sig til noget ganske andet end det, EU-partierne har lovet. Vi fik at vide, at et nej til euroen ville føre til stor økonomisk usikkerhed. Det gik lige omvendt. Skiftende regeringer har lovet, at EU ikke skulle få indflydelse på vores arbejdsmarkeds- og velfærdspolitik. Det har EU i dag. Der er derfor god grund til at nære mistro, når EU-partierne nu igen lover, at EU ikke vil få flere beføjelser.
De retslige løsninger i Danmark klarer vi bedst selv, med det folkestyrede demokrati vi har. I særlig grad skal vi selv finde løsninger for den massive flygtninge strøm vi ser i disse dage, det skal vi ikke dikteres med fra EU.
Så er du dansker af hjerte og sjæl, så sæt din lid til Danmark som kong Frederik den 7’ende gjorde da han indførte Grundloven den 5. juni 1849. Den er det bærende element for vores suverænitet og det kan vi være ganske stolte af.
Stem nej, den 3. december.
