
Horsens kommune vokser og byggerierne er mange. Et enigt byråd har derfor be-sluttet, at der skal laves en arkitektur politik, som skal dække hele Horsens Kom-mune.
Derfor kan det undre, at Martin Ravn fra Venstre pludselig vil ansætte en stadsarkitekt – en smagsdommer - som vil lægge et lag administration og en udgift mere til vores nuværende Teknik og Miljø afdeling.
Samtidig kan det også undre, at Venstre har stemt for samtlige af de byggerier, som allerede er aftalt og i gang. Så hvorfor er det, at Martin Ravn vil have en stadsarkitekt lige nu?
Man skulle måske spørge Martin Ravn om, hvilke af de nuværende byggerier, han har fortrudt? Og er politikere blot nogle, hvis holdninger blæser med vinden - og er denne skizofrene måde at agere på værdigt for en potentiel borgmester? Det me-ner jeg ikke.
Arkitektur og byggeri vil altid dele vandene. Nogle vil mene det ene, og andre vil mene noget andet. Men en væsentlig pointe er, at der ikke kun skal være plads til prestigebyggerier i byen. Der skal være noget til alle borgere. Også dem, som ikke tjener over gennemsnittet.
Teknik og Miljø afdelingen i Horsens Kommune er faktisk rigtig dygtige til at tænke sammenhængende – både hvad angår arkitektur og forskellige borgeres behov. Og de gør en dyd ud af at invitere forskellige arkitektteams til at komme med gen-nemtænkte konkurrenceoplæg til de større byggerier, som eksempelvis forskøn-nelsen af vores gågade i midtbyen.
Indrømmet – det kan være svært at se resultatet af byggerierne lige nu med alle kranerne og lastbilerne de mange steder, der bliver gjort noget ved. Men den overordnede plan er der ikke noget i vejen med.
Jeg vil gerne sige tak til Teknik og Miljø, der er rigtig gode til at tænke i rum og liv, og en kommune med bygninger til alle. Og samtidig vil jeg også sige tak til alle de politikere, som ikke løber fra deres ansvar og de beslutninger, som de selv har væ-ret med til at træffe.