Go’on station i Østbirk



TK Benzin ejet af Tage Kjeldgaard, bliver den 9. september lavet om til en Go’on station.
 - Tages syn er desværre ikke hvad det har været, så han har valgt at leje hans tankstation ud til Go’on, siger marketingskonsulent Lars Svit.
 Go’on er et dansk ejet benzinselskab med over 70 tankstationer, repræsenteret i hele Danmark og har mange tankstationer i de mindre byer.
 - I små byer er det lokale foreningsliv meget vigtigt, da det holder gang i samfundet. Det giver sammenhold og er medvirkende til at indbyggerne bliver boende. Go’on vil meget gerne bakke op om dette, så derfor søger vi en lokal forening eller klub, som ønsker at blive sponsoreret, siger Lars Svit.
 Når der bliver tanket på Go’on i Østbirk, vil den lokale forening/klub blive støttet med 10 øre pr. liter betalt med et privat Go’on kort og 3 øre pr. liter ved øvrige betalinger.
 Ønsker du at Go’on skal støtte din forening / klub, så skriv til Salg og Marketingskonsulent Lars Svit – ls@goongruppen.dk
 Åbningen af Go’on i Østbirk markeres fredag den 10. oktober.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025