Erhvervsområder bliver til parker



Erhvervsområder i Horsens Kommune bliver til erhvervsparker, og parkerne får nye navne.
 Omdøbningen sker i forbindelse med et nyt site for ledige erhvervsgrunde – erhvervsgrunde.horsens.dk - som Horsens Kommune lancerer i forlængelse af sitet erhverv.horsens.dk
 Og ambitionen er at flyve højt for at skabe så attraktive rammer for virksomhederne – og dermed Horsens Kommune - som muligt. Således er to af parkerne – Erhvervspark Nova og Erhvervspark Vega – opkaldt efter stjerner.
 Ifølge borgmester Peter Sørensen er navnene nøje udvalgt:
 - De klinger godt og er i øvrigt nemme at huske på grund af forbogstavernes sammenfald med nord og vest. Tanken er, at virksomhederne i et område kan omtale sig selv som en samlet erhvervspark. På den måde bliver erhvervsparkerne aktive medspillere, når det gælder at markedsføre Horsens Kommune som en erhvervskommune.
 De nye navne er kun et supplement til virksomhedernes adresse. Vejnavne og postadresser forbliver uændrede.
 Peter Sørensen understreger da også, at virksomhederne selv bestemmer, om de vil bruge de nye parknavne, men håbet er selvfølgelig, at de vil tage godt imod dem.
 I løbet af maj vil de nye navne figurere på nye salgsskilte, der opstilles i områderne med ledig erhvervsjord. Senere vil trafikskilte med de nye navne vise vej ind til områderne.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025