Hele det danske samfund står overfor en udfordring af dimensioner. Om fem år kommer vi til at mangle 30.000 faglærte. Det betyder, at man om få år kommer til at kigge langt efter en lang række fag. De første konsekvenser ser vi allerede. Industrien mangler arbejdskraft. Industriteknikere, smede, svejsere og værktøjsmagere.
Egentlig er det jo mærkeligt, når der er så mange fordele ved erhvervsuddannelserne. En ung mand, der starter på en erhvervsskole kan se frem til en god jobsikkerhed. Han kommer hurtig i arbejde som nyudlært, og hvis han ellers kan tage fat, vil han ofte ikke blive arbejdsløs en dag i sit liv. Derudover har han gode muligheder for at starte som selvstændig. Og skulle han have lyst til at uddanne sig videre, er det også en mulighed.
Men hvorfor vælger så få unge en erhvervsuddannelse? Problemet er, at man betragter det som finere, at vælge en uddannelsesvej, der starter med tre år i gymnasiet. Det er en holdning, som gennemsyrer hele vores måde at se på fag og mennesker på. Hvis en ung mand, der går i gymnasiet, engang i mellem ryger hash, prøver han bare grænser af. Så er han på dannelsesrejse. Men gik han på erhvervsskole, ville man kalde ham en lømmel.
Forældede forestillinger om fag og uddannelse former de unges uddannelsesvalg. Den bedste modgift er, at få kendsgerningerne på bordet. Mange unge spilder de tre år i gymnasiet. En del universitetsuddannelser trækker et langt spor efter sig af arbejdsløshed og middelmådighed. Og det er ikke ualmindeligt, at halvdelen af en årgang er arbejdsløse et år efter afsluttet uddannelse. Det er også langt fra altid, at de fører til det spændende, kreative og højtlønnede job, som mange forestiller sig. En akademisk titel lyder flot. Men hvor mange får egentlig bare et arbejdsliv som en slags overkvalificeret sekretær?
Jeg siger ikke, at universiteterne ikke også er fyldt med uundværlige og gode uddannelser. Men jeg siger, at den karrierevej, der starter med tre år i gymnasiet og videre på universitetet har så meget goodwill, solskin og vind i ryggen, at man bliver blind for realiteterne. Det presser erhvervsuddannelserne i en grad, så vi ikke får uddannet nok af de folk, som vi med garanti får brug for i fremtiden i et industriland som Danmark. Og Danmark er stadig et industriland, hvis der er nogen, der skulle have glemt det.
Hvis vi skal have vendt den holdning, er det også vigtigt, at erhvervsskolerne spiller maksimalt. Vi har ikke råd til at ramme ved siden af. Derfor er jeg og andre erhvervsfolk glade for at være repræsenteret i uddannelsesudvalget på den lokale erhvervsskole. Her holder vi skolen til ilden, og sørger for, at erhvervslivets behov er rigt repræsenteret i den måde, som man skruer uddannelserne sammen på. Det samme gør mange andre rundt omkring i landet. Derfor kan man som ung trygt vælge en erhvervsuddannelse. Der arbejdes konstant på at skræddersy dem til erhvervslivets behov. Derfor er en erhvervsuddannelse en god grundsten at lægge til et godt arbejdsliv.
