Frit lejde for broer



Horsens Kommune plejer at være glad for broer, men nu begynder den at grave dem op.
 Som den formentlig eneste kommune i landet tilbyder Horsens Kommune landmændene at fjerne deres gamle markoverkørsler, hvis de ikke længere bruger dem.
 Kommunen har imidlertid en bagtanke med generøsiteten.
 - Vi gør det først og fremmest for at sikre kvaliteten af vores vandløb. Vi ser med al tydelighed konsekvenserne af al den regn, der er faldet for nylig. Betonrørene stopper til med grene og andet. Ved at fjerne rørene sikrer vi tre ting: kvaliteten bevares i vandløbene, fiskene får fri passage og landmændene undgår at få deres marker oversvømmet, siger Tony Bygballe, Natur og Miljø.
 Han vil sammen med kollegaen Jan Kunstmann føre gravemaskinen, når betonrørene skal fjernes.
 - Vi ved endnu ikke, hvor mange ubrugte markoverkørsler, der findes i Horsens Kommune, men vi regner med ca. 200, siger Tony Bygballe og tilføjer, at hvis der er stor efterspørgsel blandt landmændene, vil markoverkørslerne blive fjernet i prioriteret rækkefølge.
 Men alle vil få det gjort, lover de to.
 Landmændene skal senest den 25. september ringe eller maile til Tony Bygballe eller Jan Kunstmann, hvis de vil have besøg af gravemaskinen.

enlightenedBliv ven med Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

Ringvej Syd
29. maj 2025