- Vi er meget stolte over, at vi har så gavmilde gæster. Takket være dem kan Landsforeningen Savn arbejde mod sit mål om at skabe så gode vilkår som muligt for de børn, som har enten en far eller mor i fængsel, fortæller museumsleder Anne Bjerrekær.
- Da statsfængslet lukkede i 2006, blev kirkebøssen taget ned, men da kirken åbnede som en del af museet, syntes vi, at den manglede. Et kirkerum maner til medmenneskelighed og omtanke for andre, og vi mente derfor, at kirken var nøgen uden en kirkebøsse. Så vi valgte at sætte en ny kirkebøsse op, og vores tanke var fra starten at støtte dem, som utilsigtet straffes hårdest i forbindelse med en fængselsstraf, nemlig børn af indsatte, og det kan man ikke gøre bedre end ved at støtte Landsforeningen Savn.
Landsforeningen Savn
Landsforeningen Savn arbejder på at forbedre vilkårene for børn og pårørende til indsatte. Et barn af en indsat oplever ofte følelser som sorg, angst, skam og savn uden at kunne dele dem med ligestillede og uden at kunne få hjælp. Savn tilbyder en vifte af tilbud f.eks. en telefonvagt og weekendophold, hvor børn og pårørende kan møde andre i samme situation. For børnene er det af stor betydning at kunne tale med andre børn og opleve, at de ikke er den eneste i samme situation. Men SAVN har også andre projekter. De holder foredrag, er sparringspartner for f.eks. Kriminalforsorgen, og de starter projekter, som alle har som hovedformål at gøre det lidt lettere at være barn af en indsat.
Donationen fra Fængselsmuseets gæster skal gå til et af disse særlige projekter. Line Dahl Krabsen fra Savn, som er meget glad for den flotte donation, fortæller:
- Jeg lægger vægt på, at donationen skal bruges så effektivt som muligt og nå ud til flest mulige børn og pårørende. Vi har i Savn gennem et stykke tid arbejdet med planer om at forbedre kontakten mellem børn og deres forældre, der sidder i fængsel, og vi har besluttet, at Fængselsmuseets donation skal bruges til netop dette projekt.
Projekt Postkort
Projektet går ud på, at Savn får trykt postkort, som de indsatte kvit og frit kan sende til deres børn, eller som børn på weekendopholdene kan sende til deres forældre i fængsel.
- Grunden til, at et projekt som dette kan få stor effekt, påpeger Line Dahl Krabsen, er, at børnene ofte ikke har en god kontakt til deres forældre. Det er noget, vi i SAVN arbejder meget på at ændre, og som postkortene kan være med til; det er enklere at få skrevet, når man ikke først skal skaffe papir og porto, og derudover betyder det enormt meget at få noget, man kan hænge op på væggen og gemme.
I Horsens Museums Fængselsafdeling er man meget glade for at donationen bruges til at skabe kontakt gennem postkort.
- Vi ville naturligvis blive glade for hvilket som helst formål, Savn valgte at bruge de mange penge til, siger Anne Bjerrekær, men netop Postkort-projektet ligger os meget på sinde, ikke mindst fordi vi i Horsens Museums Fængselssamling har utallige beviser for, hvor stor lykke breve og postkort gennem tiderne har givet både fangerne og deres pårørende.”
Næste mål
Selvom kirkebøssen er blevet tømt, betyder det ikke, at den er blevet pakket væk. ”Vi er meget glade for kirkebøssen, og at museets gæster har taget ideen så godt til sig, slutter Anne Bjerrekær.
- Kirkebøssen er et tegn på, at museer gerne må være med til at skabe debat og få os alle sammen til at se på vores nutidige samfund i nyt lys. På mange måder gentager historien jo som bekendt ofte sig selv, og vi kan lære meget af fængslets og fangernes historie, ikke mindst fordi følelser ikke ændrer sig. Savn, sorg og skam er der ikke den store forskel på, om man er et barn af en fange i 1872 eller barn af en indsat i 2014. Men hvis vi lærer af historien, kan vi gøre det lettere at være barn af en indsat i dag, og på den måde forhåbentligt gøre savnet mindre. Og derfor er kirkebøssen tilbage på sin plads i Fængselskirken, og her har efterårsferiens mange gæster allerede lagt en god bund for den næste check til Savn.
