Fængslet får topkarakter af erhvervslivet efter VL Døgnet



Den 26. maj husede Fængslet sit hidtil største erhvervsarrangement, da VL Døgnet blev afholdt med knap 800 erhvervsledere som deltagere. Det var ganske utraditionelt at rykke VL Døgnet væk fra København – og endnu mere utraditionelt at afholde den store erhvervskonference på et gammelt fængsel. Evalueringen fra deltagerne har derfor været ventet med spænding. Bestod Fængslet sin store eksamen som ramme for en konference af den kaliber? Med en meget overbevisende tilfredshed på 4,77 ud af 5 til spørgsmålet ”Hvor tilfreds er du med VL Døgnets rammer”, må svaret siges at være et rungende ja.
 Utraditionelle rammer gav afveksling Deltagerne kom i løbet af dagen rundt på store dele af fængselskomplekset og fik dermed et godt indtryk af, hvad Fængslet har at byde på. Der var plenum-sessions i det gamle magasin, hvor storskærme og AV-udstyr sørgede for, at samtlige kunne se og høre, hvad der foregik på scenen, når blandt andre Bjarke Ingels og Mads Nipper gav inspirerende indlæg. Og for at give afveksling i løbet af dagen var der celledeling. Her kom deltagerne rundt i Gl. Celle, Snedkeriet, Forsamlingshuset og Kirken til mindre og korte sessions med en lang række kendte talere fra erhvervs- og kulturlivet i Danmark.

”Super VL Døgn…”
Rammen og formen for arrangementet fik flere af deltagerne til at finde de rosende ord frem:
 ”Spændende rammer som blev udnyttet ideelt. Masser af god service.”.
 ”Fængslet gav noget særligt til oplevelsen!”.
 ”Fantastiske og unikke rammer.”
 ”Fantastiske omgivelser. Rigtig godt tænkt med celledeling…”
 ”Super VL Døgn. Det bedste i mange år.”
 Og på spørgsmålet om deltagerne vil anbefale VL Døgnet til andre, lyder svaret:
 ”Ja absolut – men der bliver meget at leve op til.”

Konferenceafdelingen har i gennemsnit besøg af 1.000 konferencegæster om måneden til alt lige fra små møder med 10 personer til større kick-off/årsmøder med op til 250 personer. Kundelisten tæller bl.a. større danske virksomheder som KL, LEGO, Canon Danmark, TDC, Jysk og Beierholm.

yesGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025