Fit&Sund og proaktiv åbner afdeling i Torsted



Sundhed er ofte et spørgsmål om den rigtige forbindelse mellem behandling og træning. Det er filosofien bag det tætte samarbejde mellem Fit&Sund og proaktiv, som torsdag den 15. september åbner en ny afdeling på Torstedalle 90 i Horsens.
 Det sker med et Åbent Hus-arrangement fra 16.00 til 18.00, hvor alle nysgerrige og naboer i sydbyen er meget velkomne til at kigge ind. Viceborgmester Martin Ravn (V) vil klippe snoren og åbne den nye Fit&Sund samt proaktiv-afdeling.
 Her får alle mulighed for at dyrke fitness og have let adgang til fysioterapi under samme tag – vel at mærke i de fleste af døgnets timer. Den nye afdeling er på ca. 800 m2 og bringer tilbuddet om sundhed, behandling og træning ud til et af de hurtigst voksende byområder i Horsens.
 - Torsted-Hatting-området er hjem for især mange børnefamilier, hvor det kan være svært også at finde tid til træning. Nu får de muligheden for at kunne gå eller cykle derhen, siger Dorte Rosendahl, der er direktør i proaktiv.
 Proaktiv i Horsens er resultatet af et tæt samarbejde mellem Fit&Sund Horsens - Anders Steffensen og Fysioterapien Horsens Sundhedshus – Niels Rosendahl og Lars Bo Berg, og det nye koncept tillader brugerne at kombinere fysioterapi og træning og dermed tage hånd om egen sundhed.
 - Typisk går de fleste kun til fysioterapeut, når de har ondt – og når så smerterne har fortaget sig, fortsætter hverdagen. Med proaktiv kan du først i forløbet få de nødvendige behandlinger og øvelser hos fysioterapeuten, og så følger vi dig over i fitness-afdelingen og din personlige træner, som hjælper dig videre med at opbygge en sundere krop, siger Dorte Rosendahl og understreger, at man naturligvis også kan gå den anden vej:
 - Hvis en bestemt træningsøvelse giver smerter, er der en fysioterapeut i huset, som hurtigt kan give den nødvendige rådgivning og de rigtige behandlinger, så du undgår slid og skader og samtidig kan opretholde din træning, siger hun.
 Et ekstra tilbud i den nye proaktiv-afdeling er saltterapi, som er en forebyggende behandling til personer med lungeproblemer. Afdelingen tilbyder også signatur-træningsformer som WalkIt-hold, mens Fit&Sund i Guldberghus huser spinning-holdene og Horsens Sundhedshus står for cirkeltræning.
 - Ligeledes har vi i fællesskab udviklet et koncept – Medical Fitness - som netop kendetegner vores samarbejde, siger Dorte Rosendahl.
 Fit&Sund og proaktiv i Horsens cementerer dermed starten på et landsdækkende koncept, som breder sig i både Jylland og på Sjælland.
 - Vi kan konstatere, at der er en stor vækst på det sundhedsarbejde, der ligger uden for offentlige tilskud, og hvor den enkelte selv tager medansvar – ikke blot i form af træning, men også med den rigtige kost og livsstil. Her er proaktiv et godt bud, fordi vi ser på hele billedet og ikke kun dele af det, siger Dorte Rosendahl.
 Udover Åbent Hus-arrangementet fra 16 til 18, hvor alle kan se nærmere på det nye sundhedstilbud i sydbyen, bliver proaktiv Danmark også lanceret ved et inviteret arrangement i Sundhedshuset tidligere på eftermiddagen. Her giver bl.a. viceborgmester Martin Ravn (V) et oplæg og desuden deltager Claus Pedersen, Danske Fysioterapeuter m.fl.
 Det nye Fit&Sund afdeling og proaktiv i Torsted får åbent alle ugens syv dage med åbningstider fra kl. 5 til 23; med bemanding i både fysioterapi- og fitnessdelen.

smileyVelkommen i "klubben" - giv os et like her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025