
Flere demensplejeboliger i vente
De nye boliger bygges til de eksisterende bygninger og vil danne to firkanter med en hyggelig, lukket gårdhave i midten, hvor beboerne kan færdes trygt og sikkert.
I forbindelse med projektet er der også planlagt en indvendig renovering af centret med etablering af blandt andet et wellness-bad. Udenomsarealerne friskes op med et kolonihavehus, en havepavillon, en fuglevoliere, en vandresti og bænke, hvor man kan sidde at nyde naturen og de mange blomster og bærbuske, som samtidig plantes i området.
- Vi bygger moderne og tidssvarende lejligheder, som skal være så hjemlige som overhovedet muligt. Klovenhøj er et sted, hvor livet kan og skal leves på trods af demenssygdom. For at kunne leve et aktivt og værdigt liv er det vigtigt med gode faciliteter og udenomsarealer. I de nye gårdmiljøer, er der tænkt på forskellige temaer, som taler til vores sanser. Den nye have vil inspirere til, at man kan bevæge sig eller sætte sig og nyde naturen og følge med i årstidernes skiften, siger formand for Velfærds- og
Udvidelsen er en del af byrådets plan om at skabe yderligere 60 plejeboliger til borgere med demens i de kommende år. De tolv nye plejeboliger, renovering samt nye udearealer forventes at stå færdige i sensommeren 2020.