Flere gader i midtbyen får ny asfalt de næste to uger



De kommende to uger er der i aften- og nattetimerne asfaltarbejde på en række veje i Horsens midtby. Foto: Colourbox

Alt arbejdet foregår om aftenen og natten fra ca. kl. 20 til 06 for ikke at genere trafikken i dagtimerne.

- Vi lægger ny asfalt, fordi den gamle er slidt, og der er er rigtig mange huller og lapper på de pågældende gader. Vi lægger også ny asfalt på cykelstierne, og under arbejdet bliver der skiftet kloakriste og dæksler, så vi kommer det hele igennem, forklarer Allan Lyng Hansen, afdelingschef i Affald og Trafik, Horsens Kommune.

Veje og kryds spærret

Mens arbejdet står på, vil veje og kryds i perioder blive spærret, og bilister kan derfor opleve mindre omkørsler.

- Vi gør alt, hvad vi kan for at planlægge arbejdet, så vi generer trafikken mindst muligt, men der vil være kryds og veje, der bliver spærret nogle aftener og nætter, siger Allan Lyng Hansen.

Oversigten her viser, hvilke gader der vil være spærret i tidsrummet kl. 20-06 på de pågældende datoer:

10. juni 2019:
Lichtenbergsgade, Løvenørnsgade, Levysgade og den nordligste del af Ribersgade.

11. juni 2019:
Den sydlige del af Allégade (fra Tobaksgården) og Gl. Jernbanegade (til Kongensgade)
Den østlige del af Løvenørnsgade (fra Lichtenbergsgade) og den nordligste del af Ribersgade

12. + 13. juni:
Lichtenbergsgade og den vestlige del af Løvenørnsgade (fra Claus Cortsens Gade til Lichtenbergsgade)

16. juni:
Den sydlige del af Allégade (fra Tobaksgården), Gl. Jernbanegade og den nordlige del af Levysgade.

17. juni:
Gl. Jernbanegade og den nordlige del af Levysgade.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025