Flere resurser til ældreområdet



Ellen T. Schmidt (S)

I foråret så det ellers længe truende ud. Regeringens udspil til en ny udligningsreform ville have betydet, at vi skulle finde store besparelser, også på velfærdsområdet. Udspillet blev taget af bordet, heldigvis for os! Dog ved vi godt, at et nyt udspil sikkert kommer om et par år, og at vi er nødt til at kalkulere med det.

Vi skal altså ikke i gang med spareøvelser i år, tværtimod. Der er plads til moderate udvidelser. Og som lovet i valgkampen er det velfærdsområderne, der skal tilgodeses.
Inden for ”mit” område, handler det naturligvis først og fremmest om de svageste borgere, ældre, handicappede, psykisk syge m. fl. Her har vi som kommune et særligt stort ansvar for at støtte og hjælpe.

I foråret øgede vi normeringen på vore plejehjem. I dialog med personalet blev den ekstra tid anvendt i weekender og i de sene eftermiddagstimer. Også på andre tidspunkter ville det være godt med mere hjælp.

Klippekortordningen - et tilbud om ekstra ugentlig hjemmehjælp til svage borgere i eget hjem og på plejehjem - ser jeg gerne tilbudt til endnu flere ældre, end det bliver i dag.

Det var blot to konkrete bud på, hvor vi gerne vil øge resurserne til bedre service til borgere, der har behov for hjælp på bl.a. ældreområdet. Mange flere kunne nævnes. Det er desværre ikke muligt at udvide alle de steder, vi gerne vil, idet vi selvfølgelig skal overholde den serviceramme, vi har fået udmeldt. Men selv om træerne ikke vokser ind i himlen, så er ”Velfærd” socialdemokraternes overskrift ved indgangen til budgetforhandlingerne 2018. Det er jeg særdeles godt tilfreds med.

Ellen T Schmidt (S)
Formand for Velfærds- og Sundhedsudvalget i Horsens Kommune

smileyFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025