Flot fastelavn i Hovedgård Hallen



Køen for at komme ind i Hovedgård hallen var lang, men ventetiden var skøn og skør, da køen ikke lige ligner den man normal kender. For her var teletubbies, monstre, løver, tandpastatuber og pirater, som alle bare ville ind og slå til tønderne i hallen.

Der var ophængt syv fastelavnstønder i forskellige størrelser som passede til de forskellige aldersgrupper. I hallen var der også mulighed for at købe dejlige fastelavnsboller, saft og kaffe, et tilbud som de fleste tog i mod.

Efter at alle var kommet og allerede inden den officielle velkomst fra Hovedgård Borgerforening var overstået stod alle de udklædte børn klar, i lange rækker, bag de syv tønder og klar til at forsøge på at blive kattekonge eller -dronning. Det var tilløb til en lille smule panik, da der manglede voksne ved tønderne, til at styre slagenes gang. Heldigvis var der rigeligt med frivillige tilstede, så tøndeslagningen kunne begynde.

Efter en god halv times bulder og brag i Hovedgård hallen, var alle tønderne slået til pindebrænde og indholdet af slik og karameller var delt ud blandt børnene. Og de heldige konger og dronninger fik deres fortjente krone sat på hovedet.

Til sidst gik en flok udklædningskyndige fra Hovedgård Borgerforening rundt og udpegede de bedste udklædninger.

Kildall

smiley Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025