
Søndag den 23. november drog 5 af Østbirk IF’s U11 fodboldspillere syd på for at deltage i Bov IF’s ”Fleggaard Select Grænsecup 2014” i Kruså.
Den indledende runde bød på fire kampe: Østbirk spillede 2 gange mod Dybbøl IU 1 og 2 gange mod SUBK 2. Efter sejre i tre kampe og en uafgjort mod Dybbøl IU var Østbirk som vindere af puljen klar til A kvartfinalen, hvor SSV Højfyn ventede. Østbirk vandt 8-4.
I semifinalen ventede igen Dybbøl IU 1, som blev besejret sikkert, denne gang med 6-2.
Efter en kort pause var det finaletid, hvor modstanderen var Løjt IF. Østbirk var trætte efter semifinalen og kom hurtigt bagud 0-2. Men herefter satte Østbirk mere fart på og fik vendt kampen til en flot 5-2 sejr.
På billedet ses fra venstre: Nicolai Grønhøj Glibstrup, Oliver Nielsen, Victor Stentoft Aagaard Jensen, Filip Rehde Sørensen og Oliver Dalgaard.