Østbirk klædt af i Århus



Tirsdag aften skulle Østbirk forsøge at hente de første point efter oprykningen til serie 2.
 Dagens modstander var ASA, der havde en uafgjort 1-1 kamp mod Aarhus Fremad som første resultat. Det lykkedes imidlertid slet ikke for de grønne, der blev overmatchet i indstilling og hurtighed fra kampens første fløjt, og ASA fik masser af plads at boltre sig på blandt Østbirks løse markeringer.
 Allerede efter 4 minutters spil scorede hjemeholdet efter en halvklaring af Kasper Ballegaard. Østbirk famlede, men fik alligevel fat om spillet, og efter 20 minutter indledte de grønne en rimelig perioder, med flere hjørnespark og et par gode afslutninger. Men da ASA scorede efter 24 minutter, og igen på et flot gennemspillet angreb efter 36 minutter, var kampen afgjort, og Østbirk kunne lige så godt være gået til omklædning. Resten af halvlegen var uden indstilling, og det blev både 4-0 og 5-0 i det 42. og 44. minut.
 Efter pausen var Østbirks spil fortsat totalt usammenhængende. ASA scorede efter behag i det 10., 17., 28. og 38. minut til slutresultatet 9-0.
 Østbirk skal forsøge rejse sig på lørdag kl. 13.30 på Østbirk Stadion mod JAI, Aarhus.

yesVelkommen i "klubben" - giv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025