Østbirk rejste sig i pausen



Lørdag eftermiddag skulle Østbirk IF’s serie 3 herrer forsøge at rette skuden op efter en mager pointhøst på en i de seneste 3 opgør. Seneste sejr for de grønne, der i dagens kamp var iklædt røde udebanetrøjer, lå tilbage til det seneste opgør, netop mod Kolt/Hasselager 26. august.
 Der var dog ikke meget der tydede på en gentagelse af hjemmebanenpræstationen. Kolt/Hasselager var dominerende i første halvleg, eller rettere sagt, Østbirks spil kom aldrig til at fungere. Da Kolt/Hasselager ydermere bragte stillingen på 1-0 efter en halv times spil, var der ikke meget optimisme at spore hos udeholdet.
 Ikke en opsang, men derimod en oplæsning af en brugervejledning og nogle finsjustering fra træner Per Thomsen forvandlede imidlertid Østbirk med et trylleslag i pausen.
 2. halvleg var kun 5. minutter gammel, da Sebastian Sabroe fandt Nicolai Holst, der sikkert udlignede til 1-1. Herfra var Østbirk altdominerende. Få minutter senere fandt Nicolai Holst Rasmus Vangsøe Christensen, som med hovedet sendte bolden tæt over mål. Det blev til flere gode angreb fra Østbirks side. Efter et af disse havnede bolden ved Mathias Stougaard, der kanonerede denne ind i netmaskerne til 2-1 midtvejs i halvlegen, på kanten af tidspunktet, hvor Kolt/Hasselager atter blev fuldtallige efter et gult kort.
I kampens 78. minut fightede Nicolai Holst sig til bolden ved baglinien i flere omgange for til sidst at spille bagud til en fri Rasmus Vangsøe Christensen, der placerede læderet stille og roligt langs den ene opstander. Det kunne sagtens være blevet til flere Østbirkscoringer, men koncentrationen og præcisionen var ikke i top. Det havde også kun været kosmetik på en flot 2. halvleg.
 At Kasper Balleby i Østbirkmålet måtte præstere en flot redning i kampens sidste minut understregede blot at 2. halvleg var Østbirks på alle fronter.
 En vigtig sejr for Østbirk og en særlig sejr for træneren, der nu har to af slagsen mod sin tidligere klub.
 Fiduspokalen gik til en flot fightende målscorer Nicolai Holst.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025