2 kampe på 3 dage



Bagerst fra venstre: Anne Vesterby, Karoline Langpapp, Mia Simonsen, Signe Damgaard, Cathrine Møller, Sara Ølgaard, Cecilie Nielsen og Kirstine Nauta, bærende Tilde Oline Munch og liggende Karla Sondaj.

En hård uge var i vente for Østbirk IF’s U12 piger med 2 kampe på 3 dage. Mandag gik turen til Tranbjerg, hvor pigerne skulle møde AIA. Kampen startede meget lige de første 20 minutter, men så fik AIA en scoring og 2 mere inden pausen. Nede med 3-0 ved pausen prøvede ØIF-træner Kurt Pedersen at ryste posen, men det hjalp ikke meget for 2 minutter inde i 2 halvleg blev det 4-0 og midtvejs i halvlegen 5-0, som blev slutresultatet.Dagens Østbirkspiller var Cathrine Møller Haugaard.
 - En kamp som hurtigt skal glemmebogen, siger træner Kurt Pedersen og tilføjer at pigerne vist havde glemt, at der er noget som hedder forsvarsspil i fodbold.
 Onsdag skulle pigerne i kamp på hjemmebanen i Østbirk. Modstanderen var Vejlby, et hold som pigerne tidligere havde slået i en rigtig god kamp. Østbirk-pigerne havde i det taktiske oplæg fået at vide, at skulle de tabe 10-0 gjorde det ikke noget, hvis bare de havde kæmpet en hvis legemsdel ud af bukserne.
 Halvlegen startede meget afvekslende med chancer til begge hold. Efter 20 minutter fik Østbirk hjørnespark Bolden endte ved Cathrine Møller Haugaard, som fra 30 meter hamrede bolden ind i målhjørnet til 1-0 til Østbirk. Der var stor jubel blandt pigerne og supporterne. Stillingen holdt halvlegen ud.
 10 minutter inde i anden halvleg jagtede Karoline Langpapp en tilsyneladende håbløs bold, hun fik den erobret fra målmanden, og scorede til 2-0. Så fulgte der flere store chancer til hjemmeholdet, men ind ville bolden ikke. 10 minutter før slutfløjtet reducerede Vejlby til 2-1 på et følt langskud. De resterende 10 minutter blev med hård fight fra begge hold, inden kampens fremragende dommer Kim Jensen kunne fløjte kampen af til stor jubel for Østbirk-pigerne og tilskuerne.
 Dagens Østbirkspiller blev målpige Anne Vesterby, som med mange gode og sikre indgreb/redninger holdt Vejlby fra flere scoringer, specielt de sidste 10 minutter.
 - Pigerne har nok aldrig har løbet og kæmpet så meget i en kamp. Helt klar den bedste præstation i sæsonen, sagde en meget stolt træner Kurt Pedersen og tilføjede at alle 10 piger leverede en fremragende præstation.
 - Alle kunne været blevet dagens spiller, så flot piger, siger træneren, der sammen med spillerne nyder godt af den supergode opbakning fra tilskuerne på hjemmebane.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025