Østbirk tabte topopgøret



Onsdag aften blev der fløjtet op til topopgør i U16 drenge Mesterrække 2 på Østbirk Stadion. Et vaskeægte topopgør mellem rækkens nr. 1 og 2. Et opgør der bød på flot fodbold, intensitet og fight.
 Østbirk statede godt i det jævnbyrdige opgør. Hjemmeholdet kom frem til flest afslutninger i kampens indledning, men langsomt og sikkert tog gæsterne fra Fuglebakken styringen af kampen. Det var således fuldt fortjent at Fuglebakken kunne bringe sig i front efter 25 minutters spil efter et flot gennemspillet angreb. Gæsterne dominerede frem mod halvlegen, og hjemmeholdet kunne kun være tilfredse med at være nede med en enkelt pind i pausen.
 Det kunne man imidlertid ikke se efter pausen. Her fightede og kombinerede de grønblusede sig tilbage i opgøret, og var flere gange tæt på den udlignende scoring. Faktisk var bolden også i netmaskerne, men scoringen blev underkendt. Gæsterne fra Århus var rystede i denne periode. Det var fremragende hvad de grønne præsterede, og det var som en våd klud i ansigtet, da Fuglebakken KFUM nettede til 2-0 efter 22 minutters spil.
 Ved scoringen gik gassen af ballonen hos hjemmeholdet. Gæsterne nettede til 3-0 ti minutter senere, og herfra var det kun af kosmetisk betydning at Fuglebakkens spillere mellem flere skud på opstanderne også øgede stillingen til slutresultatet 6-0.
 En fuldt fortjent sejr. Men også en kamp hvor Østbirk med en scoring på det rigtige tidspunkt, kunne have hentet et point mod overmagten. Mod slutningen af kampen var der dog kun et hold på banen, det kommende M1 hold fra Århus.
 Østbirk er nu på tredjepladsen, 3 point efter Bredballe.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

Ringvej Syd
29. maj 2025