Folkevandringen er ude af kontrol



Man tror ikke sine egne øjne, når man ser, hvad der sker i Europa og i Danmark i dag. Fra Mellemøsten og Nordafrika strømmer nu i tusindvis mennesker ind i Europa, mens myndighederne står rådvilde.
Folkevandringen foregår nu stort set uhindret, dvs. Europas ydre grænser er faldet. Dermed er hele forudsætningen for Schengenaftalen (fri bevægelighed) trådt under fode.
Samtidig er Dublinforordningen nu reelt også suspenderet. Ifølge denne skal en asylsag behandles i det første, sikre land, som en flygtning ankommer til.
Den danske regering er på linje med EU totalt handlingslammede, og resultatet er, at enhver fra hele verden nu kan komme til Europa og forvente permanet opholdstilladelse og livslang forsørgelse.
Det mener jeg er fuldkommen uantageligt, og nationalstaterne må nu insistere på retten til at etablere grænsekontrol!
Vi må have retten til at have kontrol med og registrere af indrejsende i Danmark, hvad enten det er en flygtning, turist eller indvandrer. Og for hver persons vedkommende må der tages stilling til, om opholdsgrundlaget er holdbart.

Den ukontrollerede folkevandring, vi ser nu, er uacceptabel.
 

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025