Lotte Heise i Østbirk Kirke



- Næstekærlighed er omsorg for andre mennesker og det at føle sig ansvarlig for ethvert medmenneskes velfærd uden hensyn til hvem de er, hvordan situationen er eller hvorfor de skal have din ”kærlighed” eller hjælp!
 - Næstekærligheden er et eksempel på en aktiv, udadvendt kærlighed, siger Lotte Heise forud for foredraget i Østbirk Kirke tirsdag den 20. oktober.
 - Det er de færreste der kan sige aktivt ”nej” til begrebet Næstekærlighed. Det er et smukt ord, som de fleste af os, har et forhold til i en eller anden forstand. Men det er faktisk både svært og kompliceret at være ægte næstekærlig.
 Lotte Heise har troet på Gud, siden hun som lille opfandt sin egen aftenbøn, da hun følte sig forladt, fordi hun ikke havde lært en, og fordi hun syntes at Fadervor var for kort!
 Når Lotte Heise drager ud i de danske kirker med sit enkle, klare kristne budskab - vil de fleste rejse fra kirkebænken med en fornemmelse af at forstået noget grundlæggende og have lyst til at gøre en forskel - for andre og sig selv!
 Lotte Heise fortæller om næstekærlighed og medmenneskelighed, så høj som lav, og ung som gammel næsten kan smage ordet. Heise har i over 2 årtier taget pulsen på Danmark, danskere og især vores moral, og med stor kærlighed og forståelse kommer Lotte ind på hvorfor det er så vanskeligt at gøre det rigtige - selvom man egentlig godt ved hvad det rigtige er.
 Lotte Heise forstår at debattere på en sjov og forståelig måde, altid krydret med eksempler fra vores hverdagsliv. Foredraget i Østbirk Kirke tirsdag den 20. oktober begynder kl. 19.00.
 Billetter kan købes hos Drømmespiren, Hos Frisøren og Røde Kors. Prisen er 80 kr., Aktivitetsudvalget Østbirk Kirke arrangerer.

enlightenedKlik her, bliv ven med Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook og få de lokale nyheder på din væg!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

Ringvej Syd
29. maj 2025