
- Vi står på skuldrene af dem, der kom før os. I bøgerne om Hovedgård beskrives byens historie. Her kan man læse om, hvordan initiativrige mennesker skabte byen og selv tog hånd om, at den udviklede sig og blev et godt sted at bo. Derfor fik Hovedgård bl.a. en udbygget skole, børnehaver, svømmesal, friluftsbad og hal. Det initiativ fortsætter på fornemmeste vis med udbygning af hallen til glæde for alle byens borgere, og det initiativ vil vi gerne støtte med 10.000 kr., lyder det fra bestyrelsen i Foreningen til Hovedgårdbogens Udgivelse.