Marie begyndte 1. maj og skal være på klinikken 2-3 dage om ugen. Hun skal også ud på virksomheder som køber firmaets ydelser for at lave sundhedstjek/-forløb på virksomhederne, og hun har stor erfaring fra lignende job.
Maries chef Jeppe Thorsager har tilbud sundhedstjek i 4-5 år nu og man mærker tydeligt en stigning i efterspørgslen og han fortæller:
- Virksomhederne har stort fokus på hvad der gør dem lækre i forhold til at rekruttere og fastholde medarbejdere. Tidligere lokkede man med aviser og kaffe, og senere massageordning. Nu er der mange virksomheder som kigger mere langsigtet da man ved at mange skal blive på arbejdsmarkedet indtil de er 70-72 år. Derfor er det vigtigt at medarbejderne er i ”god form”.
Investering i medarbejderne
Marie byder hurtigt ind og fortsætter:
- Vi mærker en stigende interesse fra virksomhederne, når vi kan sætte ind med forebyggende arbejde, og reducere eller helt undgå lange sygemeldinger.
Jeppe Thorsager siger, at virksomhederne betragter det som en investering i medarbejdernes sundhed og er godt arbejdsmiljø og han fortæller om hvordan medarbejderne ofte selv sætter tingene i værk:
- Når vi tager ud og ”tester” medarbejdernes kondital, blodtryk og kolesterol mærker vi at mange helt naturligt bliver mere bevidste om deres helbred. Jeg tror ikke mange virksomheder bevidst har tænkt denne tanke. Ofte er det medarbejderne som selv iværksætter ændringerne som når der er fredags-rundstykker spørger de: hvorfor er der ikke rugbrød og hvorfor er der kun marmelade til brødet. Her overhaler medarbejderne virksomhederne inden de får deres tilbud rettet ind mod medarbejderne.
Gruppedynamik og fællesskabsfølelse
Marie som har arbejdet med sundhedstjek i på mange virksomheder, fortæller om den særlige gruppedynamik og fællesskabsfølelse som opstår mellem medarbejderne:
- En anden ting vi oplever, er at når vi tester medarbejderne i grupper i kondicyklerne, så begynder kollegaer, som normalt ikke arbejder sammen, at tale med hinanden og barrierer bliver brudt ned da man har noget fælles at tale om – sundhed! Pludselig taler man om kondital i frokostpausen og interesserer sig for hinandens velbefindende. Det bliver legalt at tale om sundhed og det er helt klart en sidegevinst for alle.
Jeppe: VI oplever og at medarbejderne opbygger tillid og tryghed til os når vi kommer ud flere gange. Og mange af virksomhederne har en sundhedsforsikring til medarbejderne som betyder at de kan få ordnet ryggen hos en massør eller fysioterapeut. Det kunne jo være hos os eller vores kollegaer.
Virker sundhedstjekket ude i virkeligheden?
Jeppe og Maria er enige om at meget måles og vejes i dag og da vi spørger om der er en effekt af deres arbejde, svarer først Marie:
- Vi hører små individuelle historier ude på virksomhederne, hvor ægtefæller tager hinanden med til fitness eller andre som måske har tabt 10 kilo ved hjælp af host og motion. Vi oplever også at andre holder op med at ryge når de ser deres egne sundhedstal gennem tiden.
Jeppe Thorsager slutter af:
- Vores arbejde hjælper også folk til at få bedre overblik over hvilke sundhedstilbud de har til rådighed og vi kan hjælpe dem til at sætte ind de rigtige steder starten af. Vi kommer nemt i dialog med mennesker uden den løftede pegefinger, for den har ofte den modsatte effekt.
Kildall