FysioPT starter udendørs træning for teenagepiger i Hansted Skov.



Jeppe Thorsager

- Vi ved at mange teenagere dropper ud af de klassiske idrætsaktiviteter som fodbold, badminton og svømning. Undersøgelser viser at det ofte skyldes andre interesser, og så er tiden ikke rigtig til at følge en klassisk idrætsgren 3-5 gange om ugen, siger Jeppe Thorsager, der er indehaver af klinikkerne.

Derfor vil gerne møde pigerne med en positiv stemning, en følelse af tilhør til holdet, men dog med kun en ugentlig træning. Træningen er afvekslende, så både kondition, koordination og styrke bliver tilgodeset. Alt sammen med fokus på den enkelte deltagers niveau. Det er altså ikke slet nødvendigt at være dygtig til at løbe, eller kunne lave 200 mavebøjninger, for at være med.

Mia Lindholm Jensen, som bliver den ansvarlige fysioterapeut på holdet, fortæller videre:

- Jeg tilrettelægger træningen, så alle bliver udfordret. Og ligesom i skolen, hvor hele klassen har eks. matematik, men laver opgaver på forskellige niveauer, sørger vi også for at hver enkelt dels får gode oplevelser med hjem, men også at alle bliver udfordret, og udvikler sine evner.

Mia har i foråret varetaget træningen af gruppen for lidt mere modne kvinder: Tøsetræning hver torsdag kl. 17 i skoven ved bålpladsen med adgang fra Lykkebjergvej, og det er herigennem erfaringerne og ideen til at udvide til at lave et rent teenagehold, er kommet.

- Motion i naturen er jo meget oppe i tiden, og når man mærker den bevægeglæde, der er på holdet for de voksne, synes jeg, det var helt naturligt at tilbyde træningsformen også til den yngre gruppe. Jeg tror at en af de væsentlige faktorer for pigernes lyst til at deltage, er at der ikke er nogen konkurrenceparametre i denne træning. Her handler det ikke om at være hurtigst, kunne kaste hårdest, eller andre ting, som kan blive for meget i de klassiske idrætter, fortæller hun.

Og efter en tænkepause fortsætter hun:

- Den konkurrence, der eventuelt opstår, bliver udelukkende med sig selv, hvis man har behov for at sætte sig selv op med målsætninger. Ingen bliver målt eller vejet på tværs af gruppen, der jo også fysisk kan indeholde meget forskellige piger. Springet fra 13-19 år giver jo naturligt store variationer i fysisk formåen, men det er der plads til her.

Formålet med træningen er altså at pigerne kan få en sjov og afvekslende træning, tilpasset deres individuelle niveau. Alt sammen med stor fokus på tryghed, så træningen er effektiv men samtidig skånsom.

FysioPT tilbyder træning for enkeltpersoner og mindre grupper med fokus på fysioterapeutiske kompetencer, som sikrer at sundhed og skadesforebyggelse kommer med helt fra starten i et træningsforløb.

FysioPT drives som en selvstændig gren af de lokale fysioterapiklinikker i Hovedgård, Odder og Østbirk. Der er tilbud til børn, kvinder og mænd. Træningerne foregår både indendørs med og uden fitnessmaskiner, ude i den fri natur stort set uden ekstra hjælpemidler, samt som yoga og pilates. Træningerne varetages altid af faguddannet personale.

Mere information kan fås ved at kontakte Jeppe Thorsager, 51643084.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025