Uddeler Mikael Steiniche, Gedved og uddeler Kenneth Jespersen, Østbirk gentager i samarbejde med Ebeltoft Gårdbryggeri og brygmester Peder Zacho de tidligere års succes med en speciel julebryg.
- Øllet er nøje udvalgt og meget velegnet til det danske julebord, fortæller de 2 uddelere.
- Dette års juleøl er kraftig, fyldig og med en let bitterhed i eftersmagen, perfekt til det danske julebord, fortæller Mikael Steiniche.
- Vi har fået lavet øllen præcis som vi gerne vil have den, og håber selvfølgelig på at kunderne vil tage godt imod den.
Det er 6. gang at SuperBrugsen i Gedved laver en juleøl i samarbejde med microbryggeriet ved Ebeltoft, som er kendt for sin meget høje kvalitet på specialøl. SuperBrugsen i Østbirk hopper med i julekanen med en ”by-øl” for 3. gang.
Mikael Steiniche tilføjer, at salget allerede er rigtig godt i gang og at han regner med at få udsolgt inden jul.
50 cl. håndlavet juleøl koster 29,95 uanset om man vælger Gedved- eller Østbirkmodellen.
Klik her, bliv ven med din lokale avis og få nyhederne på Facebook!