- Vi havde vi skrevet at hvis det var muligt, ville det være en stor hjælp, at de fleste børn først mødte ind efter 7.30 og blev hentet senest 16.00 – Den opfordring blev taget rigtig godt imod, hvilket har gjort at vi har kunnet centrere vores personales mødetider, så der bl.a. I vuggestuen har kunnet være en voksen pr. 2 – 3 børn. Her for uden har vi valgt midlertidig at ansætte to ekstra medarbejdere, hver 7 timer dagligt, som primært står for den øgede hygiejne, så det ikke tager tid fra det pædagogiske indhold og nærvær hos børnene.
Det er helt tydeligt at forældrene havde forberedt deres børn godt. Børnene vidste at de skulle afleveres på en anden måde og det hele foregik udenfor. Det har faktisk lettet mange af afleveringerne, da det nu går hurtigt og barnet ved at det ikke trækker ud. Stor ros til alle vores forældre. Vi har ikke oplevet en eneste utilfreds forælder. Alle er så forstående og villige til at tilrettelægge så det hele lykkes på bedste måde for alle.
Intet er så skidt at det ikke er godt for noget. Når det nu er som det er, så har vi valgt i medarbejdergruppen at fokusere på alt det positive i denne situation, fortæller Dorte Ris. Vi oplever at børnene har været enormt hurtige til at tilpasse sig de nye rutiner. De er helt med på håndvask lige når de kommer og mange flere gange i løbet af dagen. De kender deres ”gruppe” på 5 børn og der har slet ikke været nogen som har stillet spørgsmål, ved hvem de er blevet sat sammen med. Det har givet nye legerelationer og noget helt exceptionelt er at vi slet ikke oplever konflikter. Dels er det formentlig grundet de små faste grupper, men også at de, når de kun skal forholde sig til så få børn, selv løser udfordringerne inden det bliver til en konflikt, hvor vi voksne plejer at blive kaldt ind.
Pædagogik på en anden måde. Sidste efterår var alle pædagoger i Hassel-huset på kompetenceudviklings kursus i de nye styrkede læreplaner. Det er helt eminent og kan nu afprøves i de små grupper, hvor vi stadig kan være tæt på børnene, følge dem og hjælpe dem på vej i udviklingen. Det at vi har opdelt alle børnene i de små grupper, giver nogle andre muligheder og dem har pædagogerne hurtigt fanget som noget positivt. Det pædagogiske læringsrum er lige netop der, hvor børnene er i deres leg og det er dén pædagogen fanger og støtter op om.
Vi er så heldige at vi har en fantastisk stor have/legeplads, hvor det er muligt at dele arealet op i små enheder, så hver grupper har sit eget rum. Det er interessant at se, hvordan børnenes fantasi bliver igangsættende for helt nye lege og initiativer, som vi ikke har set tidligere.
Vi har valgt at vi ikke snakker om den farlige virus. I stedet arrangerer vi placeringen af børnene på en måde, så det enkelte barn oplever at det er noget helt naturligt og ikke ”fordi vi skal holde afstand pga. en virus”. F.eks. har vi lavet nogle måtter ud af tæpperester. Hvert barn har sin måtte, som den voksne placerer på græsplænen, når børnene f.eks. skal sidde og spise madpakker. Måtten har så en afstand på 2 meter til den næste, men det snakkes der ikke om. Barnet synes bare det er naturligt at det er her, det skal sidde. Vi har lavet røde ”pletter” på vej ind til toiletterne, hvor børnene også ved at der skal man vente, hvis der er kø til toilettet. Det er helt utroligt, hvor hurtigt børn kan tilpasse sig en ny situation og samtidig utroligt vigtigt hvordan vi voksne agerer i det, så børnene fortsatte, er trygge.
