
Ældrerådet i Horsens er ude med en opfordring til byens politikere om, at vore ældre medborgere tilbydes billigere offentlig transport. Dette lader sig gøre i flere andre kommuner, udtaler de.
Vi, i Dansk Folkeparti, er helt enige i dette budskab og selvom det først var meningen, at vi ville breake dette senere på året i vores valgprogram til det forestående kommunalvalg, så kan vi ligeså godt løfte sløret for den nu. Dansk Folkeparti går til valg på, at folkepensionisterne i Horsens Kommune skal kunne køre gratis i bybusserne uden for myldretiden. Busserne kører alligevel, så i det store hele er der tale om småpenge, som nok skal kunne findes i kommunes budgetter.