Gratis familiehygge foran Horsens Ny Teater



Lokale Steen Pegani slår sig denne lørdag løs med trylleri med mystiske kasser, farvestrålende tørklæder, kort, reb, ringe og balloner.

Magi under åben himmel

Lokale Steen Pegani slår sig denne lørdag løs med trylleri med mystiske kasser, farvestrålende tørklæder, kort, reb, ringe og balloner. Forestillingen er et samspil med publikum, hvor børnene selv kommer på ”scenen” og tryller sammen med Pegani. Inden de går af scenen igen, laver Pegani et ballondyr til dem som tak for hjælpen. Børnene er tryllebundne, og selv de voksne må indrømme, at Peganis tryllerier ikke lige er til at regne ud.

Horsens Ny Teaters sommerafslutning i juni 2019, foregår udenfor på Teatertorvet, hvis det danske sommervejr tillader det. Det er i sig selv en magisk oplevelse, når teateret indtager gadebilledet, og publikum kan hygge sig på trappen med diverse godter.

Forestillingen er gratis, og da der skal ryddes op i caféens varelager op til sommerferien, kan mad og drikkevarer købes til meget rimelige priser.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025