Gratis underholdning til Stafet For Livet



20 timer er lang tid at holde sig i gang og holde fast i den gode stemning. Ikke desto mindre er det det, der skal til, når der indsamles penge til Kræftens Bekæmpelse i dette års Stafet For Livet.
 Derfor har styregruppen for årets stafet også lagt sig i selen for at skaffe masser af underholdning til pladsen, så pauserne ikke bliver så lange.
 - Det har været rigtig vigtigt for os, at alle der underholder skulle gøre det gratis. Det handler jo om at samle flest muligt penge ind til Kræftens Bekæmpelse, understreger formanden for Stafet For Livet i Horsens, Anja Busk Skibsted.
 Og det er faktisk lykkedes.
 Allerede fredag eftermiddag kan man få lov at danse med Peter Friis, der laver dance-event.
 Herfra går det slag i slag med trylleri, musik, lysceremoni, midnatsgudstjeneste og natbanko - mere eller mindre non stop frem til Esben Kronborg sætter punktum kl. 12.30 lørdag.
 Børnene kan tegne og lege i børneområdet, flere foreninger kommer og giver opvisning og brandvæsnet kommer forbi med vand i slangerne.
 Endelig kan man bruge tiden til at dekorere lysposer, som skal bruges under lysceremonien for at hylde dem, vi har mistet til kræft.
Stafet For Livet finder sted i Bygholm Park fredag den 4. september kl. 17 til lørdag den 5. september kl. 13.
Pladsen er åben fra kl. 12 den 4. september.
Man kan tilmelde sig stafetten på www.stafetforlivet.dk/stafet/horsens.
Man kan også følge os på Facebook www.facebook.com/stafetforlivethorsens
Endelig kan man støtte os økonomisk ved at købe pins, donere penge via hjemmesiden eller MobilePay på 2760 2901

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025