Gudstjeneste og godt samvær på Yding Skovhøj



- Naturen som alterbillede, klapstolene eller tæpperne vi sidder på. Elorglet, som er medbragt til denne friluftsgudstjeneste – ja sådanne ydre ting gør jo, at gudstjenesten ikke helt er som den plejer, når vi som normalt, har Gudstjeneste inde i Kirken – men ellers er det en gudstjeneste, som det plejer, med dejlige salmer og prædiken, siger sognepræst Lone Buhl Pedersen.
 - Vi har valgt at fordele opgaverne således: Vorherre er ansvarlig for vejret (Det kan dog hænde, at han har andre vigtigere ting, at tage sig af!) Præsten tager sig af gudstjenesten og holder en kort, god prædiken. (Håber vi!) Menighedsrådet står for kaffe, småkager, sodavand – måske en øl. (Menighedsråddet, dem kan vi regne med) Organisten sørger for musikken.(Så englene synger!) Kirkesangeren støtter fællessangen – (Måske synger han en solo for os?) Du sørger for dig selv, evt. tager en klapstol og et tæppe med. Tager evt. naboen eller andre under armen og med til gudstjeneste.
 Opgaverne er således fordelt - men skulle der så alligevel være noget, der kikser, så hjælper vi hinanden. Og Regner det i stride strømme, så rykker vi ind i Yding Kirke. Vel mødt! Alle er velkomne! siger sognepræst Lone Buhl Pedersen.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

Ringvej Syd
29. maj 2025