Østbirksejr i topkamp



Peter Knudsen løste Østbirks scoringsproblemer på straffekast.

Torsdag aften var Virring-hallen rammen for for et opgør mellem rækken nr 2. og 3 i Serie 2 herrer.
 Østbirk IF er kommet flot afsted i første runde, med 4 sejr og 1 nederlag, og turneringen er nu gået ind i sin anden runde. Her skulle Virring-Vitved forsøge at revancere nederlaget til ØIF fra første runde.
 Østbirk fik dog en lidt nervøs start, men bragte sig hurtigt foran med med 2/3 mål, Virring-Vitved fulgte fint med Østbirk de første 20 min., hvor Østbirk via flot forsvarsspil, kom foran med 5 mål til pausen.
 Østbirk fik kittet forsvaret sammen og holdte Virring på 5 mål i 2. halvleg, og via den velsmurte kontramaskine ved debutanten Martin Jensen og Jørgen Frederiksen, blev føringen udbygget. Herfra roses holdet for virkeligt at tage ansvar, og bygge op til de rigtige løsninger, både i forsvaret, men også angrebsmæssigt.
 Østbirk fik også løst en af deres store udfordringer som er at score på straffekast! Efter en afbrænder trådte Peter Knudsen til, og han løste 3 straffekast på stribe, så der er genvalg til søndag.
 Flot spil i begge ender de første 15 minutter af 2. halvleg var medvirkende til at ØIF udbyggede føringen til 10 mål. Holdet vidste dog at der skulle arbejdes hårdt i alle 60 minutter, da hjemmeholdet aldrig gav op, men Østbirk blev dog ved med at trække fra.
 Efter en så flot kamp i Virring, glæder Østbirkholdet sig til søndag, hvor de kan overtage 1. pladsen, hvis der hentes 2 point over Skanderborg.
 - Så keder du dig søndag eftermiddag kl. 16.50, så kom ned i hallen og støt op om drengene. Der skal en sejr til, da holdet sigter efter en oprykning til serie 1, siger Henrik Sund Christensen.
 Kampens spiller blev Jørgen Frederiksen, som viste sin store rutine frem, som mange af de unge spillere på holdet nyder godt af.
 Målscorere for ØIF blev: Jørgen Frederiksen 10, Peter Knudsen 7, Nicolai Hansen 4, Martin Jensen 3, Daniel Ulf 2, Raundahl 1, Rasmus Winther 1, Niels Frost 2
 Næste kamp er i Østbirkhallen søndag den 23. november kl.16.50, hvor Skanderborg gæster Østbirkhallen i et ægte lokal/top opgør. 

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025