
Østbirk IFs U10 piger var meget tæt på, at rykke op i B rækken, efter en kanon flot sæson. Aller første kamp midt i oktober blev tabt, men siden da, er det kun gået en vej og det er op!
Pigernes bedste kamp var til Brag i hallen den 1. november, hvor puljens andet tophold fra Hatting IF, blev blev sendt hjem med et 18-14 nederlag, i en brag af en kamp.
Siden da, har holdet vundet resten af deres kampe, så slaget skulle stå søndag den 13. december, igen mod Hatting, der kun havde tabt den ene kamp mod Østbirk. Dvs. to hold med a point, og da Østbirk havde vundet det første indbyrdes opgør, kunne de nøjes med uafgjort, for at rykke op.
Der var dog især en person hos Hatting, der ville det anderledes; nemlig deres meget dygtige og (høje) målmand, som var helt suveræn i målet og sørgede for, at Østbirk kun scorede i alt 7 mål. Østbirkpigerne kæmpede alt, hvad de havde lært og stod super godt i forsvaret, men tabte kampen 11-7, og derved blev det Hatting, der efter kampen skålede i børnechampagne.
- Tak til pigerne for en fed sæson, hvor I giver den max gas til hver træning og altid møder op med højt humør og lyst til, at lære mere, siger træner Lene Schou Broberg.
På billedet ses fra bagerst til venstre: Caroline Damsted, Philippa Sørensen, Ditte Madsen, Cecilie Laursen, Emma Bertram, liggende Nikoline Nord Pallesen og forrest Jasmin Petersen og Mille Hansen. På billedet mangler Marie Hansen, Sophie Lundum og Signe Broberg.