Hattrick: Tribune, Martin og Kridtmanden



EM Byg-tribunen indviet

En første af de store profiler er den nye tilskuertribune. I sensommeren 2018 tog man det første spadestik til en ny tilskuertribune på Østbirk Stadion og cirka ni måneder senere kunne man lørdag 22. juni fejre at EM Byg-tribunen officielt var taget i brug.

Ved middagstid var mange af pladserne på tribunen fyldt da mange af Østbirks indbyggere havde valgt at deltage i festligholdelsen af den nye stolthed i byen. Man håber i klubben på at den nye tribune kan få Horsens til at rette blikket mod Østbirk, og opdage de gode faciliteter man kan tilbyde i nye og på stadion.

Ved indvielsen talte klubbens formand Jens Norup Simonsen og Martin Bentsen afgående formand for fodboldafdelingen. Den nye tribune har plads til 100 tilskuere som kan sidde i læ når vejret ikke arter sig, og de fine blå sæder har man hentet i Herning da man byggede nyt isstadion.

Tak til Martin for 17 gode år

Den anden store profil i ØIF er Martin Bentsen som har været formand i foldboldafdelingen i mange år. i sin tale takkede formand Jens Norup Simonsen en rørt Martin Bentsen for de mange år som formand i fodboldafdelingen. Da Martin trådte ind i ØIF i 2002 gik han direkte ind på posten som formand for de mange fodboldspillere i klubben. Martin har en stor andel i at tribunen i dag står på Østbirk stadion.

Efter talerne var det tid til dagens første kamp på grønsværen, og mens spillerne svedte i solskinnet, kunne andre hygge sig med grillpølser og lidt vådt til ganen, på terrassen ved Østbirk Hallen. Her havde halbestyrer Jesper tændt grillen i dagens anledning og langede grillpølser med tilhørende brød ud til de sultne gæster.

Bjarne ”Kridtmand” Pedersen takker af

Den tredje og sidste store profil var Bjarne ”Kridtmand” Pedersen som blev fejret for sit arbejde som holdleder i ØIF i en menneskealder. Bjarne trækker sig fra lederjobbet, men har lovet at han stadig vil kridte banerne op og sætte hjørneflag, så helt slip giver han ikke på arbejdet i klubben.

Bjarnes ”fodbold-drenge” havde i dagens anledning lavet en kæmpe planche som skal hænges op på hegnet ved banerne. Her modtog Bjarne også mange fine gaver og diplomer fra klubben og spillerne.

Som ekstra bonus vandt serie 4 holdet 6-0 over Hørning IF og sikrede oprykning til serie 3 i næste sæson.

Kildall

smiley Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025