Her sker ikke ret meget på en onsdag



Turen begyndte i Lund, hvor E45 er en god indikator for hvor travlt vores samfund har det. Billedet vat tydeligt, det var primært vare- og lastbiler som trillede under motorvejsbroen. I Nim stod det helt stille, kun en enkelt ung mand kom gående ned ad Hovedgaden – det mindede om en scene fra en klassisk Western ved middagstid når de to duellanter skulle mødes i en skudduel.

Ved indkørslen til Brædstrup ligger Hotel Pejsegården og her så man tydeligt at alt var lukket ned – kun en enkelt bil på p-pladsen som normalt er fyldt mere op. På Søndergade og Bredgade i byen blev vi mødt af det samme billede: næsten ingen køretøjer på vejene – det var næsten som en spøgelsesby.

Videre til Vestbirk og Østbirk uden at møde en eneste trafikant – det minder om noget fra en dårlig gyserfilm, men det er Corona-hverdag i Danmark. I Østbirk, hvor landevej 409 går lige igennem, var der heller ikke meget trafik at finde.

På vejen til Gedved så vi det skræmmende billede fra Alfred Hitchcocks Fuglene – selvom det kun var hundredvis af måger som fiskede orm og insekter op af den nypløjede mark – og snuste man efter duftede landskabet så småt af forår – ah hvilken herlig duft!

I Gedved på Egebjergvej gentog synet sig – næsten ingen biler til eller fra Horsens. Alt stod stille og kun få bevægede sig over SuperBrugsens parkeringsplads. Næsten lydløst bevægede vores køretøj sig til sidste stop i den stillestående tur og Hovedgård var sidste destination.

Når man kommer ind i Hovedgård af Vestergade møder man som regel bilister, men bare ikke denne onsdag. Hos Stoppestedet holdt der en enkelt bil som var inde i butikken. Til slut gik turen ned ad Horsensvej og ud til landevejen – vi mødte først to biler ved Grillhytten – det var fand’me uhyggeligt du!

Kildall

smiley Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025