Historisk Rally Team Mejer’s aktivitet er international



For et par weekender siden vandt Heino Mejer Automania Mini Rally i Silkeborg. Den forgangne weekend var Heino Mejer, sammen med Bo Mølgaard, til start i Juelsminde Rally Den Jyske Sparekasse i Juelsminde.
I den kommende weekend stiller Kurt Mejer, sammen med Vagn Aage Hansen op i Litermont Rally Saar, som køres tæt på den franske grænse.


Heino Mejer er tilfreds med resultatet i DM 4
Juelsminde Rally Den Jyske Sparekasse i Juelsminde var 4. afdeling af det danske mesterskab i rally.
Med start og rallycentrum på Juelsminde Havn, blev der kørt 14 hastighedsprøver i det gamle Bjerre Herred på Juelsmindehalvøen.
Prøverne var en god blanding af udfordrende asfalt- og grusveje. Teamet kom, med deres Volvo 242 Turbo, i mål på en samlet 12. plads i det 38 biler store felt. Heino Mejer er godt tilfreds med denne placering, foran flere af de moderne 4-hjulstrukne biler.
En førsteplads i den historiske klasse blev det også til.
Den placering er dog ikke nem at måle, da teamet var eneste deltager i klassen.

Kurt Mejer forsvarer sin placering i West Euro Rally Cup
I den kommende weekend tager Kurt Mejer og Vagn Aage Hansen den lange vej til Sydtyskland, hvor Litermont Rally Saar køres som en afdeling af det tyske mesterskab. Der er start i byen Lebach, beliggende lidt nord for Saarbrücken, tæt på den franske grænse.
Efter de at første 4 afdelinger er kørt, skal teamet forsvare den flotte generelle 2. plads som de i øjeblikket har i West Euro Rally Cup. I den samlede stilling er der kun et halvt point op til det førende team fra Tyskland.

Langt Rally i vente
Litermont Rallye Saar er et rally som Kurt Mejer har et godt kendskab til. I 2014 kørte han sig, sammen med Bent Aagesen, til en 1. plads i klassen, samt en flot generel placering som nr. 38 i det store felt. Litermont Rallye Saar er på 400 km, hvoraf de godt 125 km er rene hastighedsprøver.

Der skal maximum point med hjem til Danmark
Inklusiv Litermont Rallye Saar er der tre afdelinger tilbage i West Euro Rally Cup, så det er vigtigt at komme hjem med maximum point.
I 2014 vandt Kurt Mejer West Euro Rally Cup. Teamet er meget opsat på at forsvare titlen, så forberedelserne til løbet har været i fuld gang længe.
Bilen er optimeret nok engang, og både Kurt Mejer og Vagn Aage Hansen føler sig klar til de store udfordringer der ligger foran i den røde sydtyske muld.

enlightenedKlik her, bliv ven med Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook og få nyhederne på din væg!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025