Sådan er det også ved KFUM-Spejderne i Voerladegård, hvor der den forgangne uge er løst opgaver, der spænder fra at lave mad over bål, binde råbåndsknob med strømper, lave balancebane og plukke en buket blomster i naturen. De ældste, som selv kan klare opgaverne, får opgaver 2 gange om ugen, mens de andre enheder nøjes med én gang om ugen. Det er frivilligt, om man vil deltage, og opgaverne kan løses, når det lige passer. Læs mere på voerladegaard.gruppesite.dk
Selvfølgelig får spejderne et mærke for at deltage. Mærket er udviklet af gruppeassistent Sine Krogh-Jensen, som satte sig for at designe et særligt mærke. Efterfølgende søgte hun via Facebook andre spejdergrupper, der ville bruge mærket. Og så gik det stærkt. I løbet af en uge er der indkommet over 3000 bestillinger af det fine mærke, som nu bliver sat i produktion.
Det er op til de enkelte grupper, hvordan de i praksis gennemfører hjemmespejd, men der er ingen tvivl om, at ”Hjemmespejd hitter, når Coronaen smitter!”