Musik på hjernen



Peter Vuust er selv både musiker og hjerneforsker og har i en årrække forsket indgående i, hvad der sker i hjernen, når vi hører og udøver musik.
 Han er i det daglige leder af forskningscentret ”Music in the brain” ved Aarhus Universitet, der i 2014 blev bevilget op til 52 millioner kroner fra Danmarks Grundforskningsfond til forskning i området.
 I foredraget vil Peter Vuust komme ind på, hvordan mennesket påvirkes af musik, både fysisk, følelsesmæssigt og sprogligt. Vuust har parallelt med forskningen en professionel musikerkarriere som komponist og jazzbassist.
 Festivalen Holmboe i Horsens står sammen med FOF Horsens-Hedensted-Vejle bag foredragsarrangementet, der meget passende er det første af festivalens optaktsarrangementer. Her kan man forvente at få stof til eftertanke, i forbindelse med at man den efterfølgende gode uges tid kan boltre sig i sjove, spændende og sublime musikoplevelser.
 Foredraget med Peter Vuust koster 150 kr., og der bestilles billet hos FOF, evt. via Holmboe-festivalens hjemmeside.
 Man kan få ”Musik på hjernen” torsdag den 5. marts kl. 19 i foredragssalen, Horsens Rådhus, Rådhustorvet 4, Horsens.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025