
Der har i Danmark langt, langt tilbage været tradition for, at når høsten var i hus, holdt enhver kirke høstgudstjeneste, hvor folk fra nær og fjern med største selvfølge mødte op – en dejlig tradition som vi holder fast ved. Dette foregår i Yding Kirke søndag den 28. september kl. 19.00 - Østbirk søndag den 5. oktober kl. 19.00. Ved begge høstgudstjenester spises der efterfølgende æblekage.
I gamle dage var der også en tradition for at der var høstfest i forsamlingshuset. På mine egne foregik det således: Forældre, børn, bedsteforældre, tanter og onkler mange forskellige var med. Der var vist også på nogle af gårdene fætter-kusine ægteskaber, så derfor var der jo her til høstgildet i forsamlingshuset også lidt familiefest over det.
Et par af ægteskaberne på min hjemegn var blevet til på baggrund af at konen var startet som husbestyrerinde – jeg synes som barn, at det lød spændende.
Alle var klædt fint på, men lugten af stald er jeg sikker på hang i vores hud og hår – men hvad gjorde det, for sådan lugtede vi jo alle.
Der blev drukket kaffe og spist æblekage og så skulle der danses. Rheinlænder polka, Totur fra Vejle og andre folkedanse.
Kvinderne var de bedste til at danse – ofte sad mændene og snakkede klog snak i et hjørne, der snart var fyldt med tobaksrøg.
Omkring midnat sluttede festen med, at vi stod i en rundkreds med hinanden i hånden og sang: ”Altid frejdig når du går”.
Mine børn har, ligesom de fleste børn i dag alt hvad hjertet begærer. Undtagen følingen med høst – hvilket jo skyldes at siden min barndom er landbruget blevet godt og grundigt gennemindustrialiseret.
Når jeg fortæller mine børn om, hvordan jeg kikkede gennem et hul i døren, og så hvordan den omrejsende slagter og far slagtede en gris – tappede blodet i en stor balje, hvordan jeg har set høns blive slagtet, og at de derefter løb rundt nogle sekunder uden hoved – så er min veninde ved at dø af forargelse, og melde mine gamle forældre til dyrenes værn med tilbagevirkende kraft.
I dag kan man ved hjælp af vækstfremmede og anden tilsætning i foderet gøre en kylling grydeklar på 3 uger. Ja, bliver kyllingen tre dage ældre, knækker dens ben under væksten. Så kan man spørge sig selv, hvad der er bedst?
I Kirken nu om stunder forsøger vi at holde høstgudstjenesten i hævd. Vi pynter op med blomster og neg. For selvom mange af os ikke længere på samme måder oplever den skinbarlige høst på marken, så høster vi stadig. Vi høster - får stadig så uendelig meget, der er værd at takke for.
Høstgudstjeneste er en påmindelse til at takke for det livet har givet en – mad på bordet – men også meget andet - og tænker vi efter, er der for de fleste af os meget at takke for.
Der er så meget, at sige tak for! Derfor går Høstgudstjenesten aldrig af mode.