
(Arkivfoto)
I Horsens Kommune bliver opfordringen taget meget seriøst.
- Som udgangspunkt har vi gennem hele forløbet med coronavirus i Danmark fulgt anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen, og det vil vi selvfølgelig også gøre i forhold til den seneste anbefaling. Det betyder, at vi i løbet af nogle få dage har klarhed over, hvilke kommunale arrangementer, der skal aflyses eller eventuelt kan afvikles i en anden form. Jeg tænker f.eks. her på Krimimessen på FÆNGSLET, som er planlagt til sidste weekend i marts, siger borgmester i Horsens Kommune, Peter Sørensen.
Han tilføjer, at Horsens Kommune har tæt kontakt til Sundhedsstyrelsen.
- Vi følger situationen tæt fra dag til dag og træffer de nødvendige beslutninger i forhold til meldingerne fra Sundhedsstyrelsen. Det betyder også, at en række større foreningsarrangementer med over 1000 deltagere, der skulle afvikles i kommunale faciliteter, ikke vil kunne gennemføres, siger Peter Sørensen.
Yderligere kommentarer kan fås hos borgmester Peter Sørensen, 4062 6883.