Fredag startede flot med blandt andet en super 5. plads i 400 IM til Josefine Due Christensen, blot 8/100 over klubrekorden. I samme løb blev Cecilie Grøndal nr. 9, næstbedst i hendes årgang. Derefter satte Rasmus Udbye alle modstandere på plads ved at vinde 50 m fri i tiden 24,19” i samme løb blev Simeon Franow nr 9 i tiden 25,40”.
Derefter blev Nicolaj Løth nr. 10 i 200 m ryg, næstbedste i hans årgang. Rasmus Udbye tog i samme løb sølv medalje i ny klubrekord i tiden 2,10,27”. Hos pigerne blev Cecilie Grøndal flot nr 5 og den bedste i hendes årgang. Pigerne - Cecilie B. Andersen, Mie Buch Nielsen, i Cecilie Grøndal og Josefine Due Christensen på en fornem 6. plads i 4x200 fri, drengene - Simeon Franow, Andreas Rasmussen, Nicolaj Løth Andersen og Rasmus Udbye tog sig i samme løb af - den utaknemmelige - 4. plads, dette i en tid som tidligere vil have givet en sikker medalje.
Lørdag fortsatte de gode takter. Josefine Due Christensen blev nr 9 i 400 m fri i personlig rekord. Caroline Liboriussen sætter personlig rekord med over 15 sekunder. I drengenes 200 m fri, vandt Rasmus Udbye suverænt i flotte 1,53,22” og var meter foran nærmeste modstander. I 100 m ryg for piger, rejse Cecilie Grøndal sig og trodsede sygdom, ved at blive nr. 3 og vinde en velfortjent Bronze medalje. Igen er hun hurtigst i hendes årgang.
Simeon Franow satte, i 100 m bryst, en flot sæsons bedste tid med over fire sekunder og personlig rekord, med en imponerende 9. plads. I samme løb svømmer Viktor Bull Kramer et flot løb i over et sekunds personlig rekord.
I kongeløbet 200 m fly for piger, var Sille Ibsen, Mie Buch Nielsen og Josefine Due Christensen ude og kæmpede bravt. Josefine opnåede en flot 13. plads og satte ny klubrekord i tiden 2,42,95”.
200 m IM for drenge, bød på dagens mest intense finale, med den seje Horsens svømmer Rasmus Udbye som en af hovedrolleindehaverne. Løbet skiftede fører hele vejen igennem og til sidst måtte Rasmus se sig henvist til 2. pladsen, med blot 8/100. Dette skete endnu engang i ny klubrekord 2,08,94”. I samme løb satte Nicolaj Løth Andersen, Viktor Bull Kramer og Andreas Rasmussen alle personlig rekord.
I 100 m fri for piger blev Josefine Due Christensen nr 10 i tiden 1,00,55”. I drengenes lange løb 1500 m fri opnåede Andreas Rasmussen en flot 8. plads i tiden 17,18,73”. I 200 m bryst for piger for Cecilie Grøndal en 4. plads i et meget godt kæmpet løb. Sille Ibsen blev nr. 10 og Josefine Due Christensen blev nr. 12, i samme løb.
I 100 m fly blev Rasmus Udbye nr. 5 i tiden 1,00,01”, et løb hvor Rasmus ellers var nr. 2 indtil få meter før mål.
I 4x100 fri for drenge, blev det endnu engang til en ærgelig 4. plads i et ellers godt fightet løb af de gæve gutter, Simeon Franow, Christian Juul Jensen, Andreas Rasmus og Rasmus Udbye. Drengene Nicolaj Løth Andersen, Mads L. Skov Sørensen, Viktor Bull Kramer og Christoffer Juul Jensen, kom i mål i en flot 14. plads alle i flotte personlige rekorder.
Søndag og sidste dag til VÅM, fortsatte med super præstationer, af de seje Horsens svømmere.
Andreas Rasmussen startede ud i 400 m fri med at sætte personlig rekord med fire sekunder (fra sidste weekend) i tiden 4,23,93” og blev samlet nr. 10.
Caroline Liboriussen og Mie Buch Nielsen leverede ligeledes personlige
rekorder i 200 m fri, Josefine Due Christensen var igen at finde i top 10 i tiden 2,11,46”.
I 100 m ryg, svømmede Nicolaj Løth Andersen personlig rekord i tiden 1,04,32”(5 bedste i hans årgang) og Rasmus Udbye leverede op til favoritrollen og blev sikkert nr. 1 i tiden 0,58,81”.
I 100 m bryst for piger, blev set til fine placeringer til Frederikke Brændgaard, Josefine Mikkelsen. Marikka Andersen satte personlig rekord i tiden 1,30,13”. Sille Ibsen og Cecilie Grøndal leverede begge en sej præstation, ved at komme fra en seedning udenfor top 10, at Sille blev nr. 8 og Cecilie tog en fornem 3. plads og var den hurtigste i hendes årgang, dette skete i tiden 1,16,03” som også var ny klubrekord.
I 200 fly for drengene, leverede Christian Juul Jensen, trods et hurtigt udlæg, en solid præstation de PR i tiden 2,35,35” og Nicolaj Løth Andersen, satte med en flot slutspurt, kæmpe PR med 11 sekunder i tiden 2,29,74” og blev nr. 14 (nr. 4 i hans årgang).
I 200 IM for piger satte Caroline Liboriussen, Cecilie B. Andersen personlige rekorder. Cecilie Grøndal opnåede en 5. plads og var næstbedste pige i hendes årgang.
100 fri for drenge blev det til en flot PR til Simeon Franow i tiden 0,56,42” som rakte til en 15. plads. Vinderen i dette løb blev Rasmus Udbye i tiden 0,52,23” endnu en flot præstation.
I pigernes langdistance løb, 800 m fri, var der drama på højeste niveau. Mie Buch Nielsen jagtede kravtid til Danske Årgansmesterskaber (DÅM) i løbet. Og med en brav fight igennem hele løbet, svømmede hun den flotte tid på 9,56,04” som var PR med hele 12 sekunder og under kravtiden til det kommende og til sommerens DÅM.
Josefine Due Christensen, var i samme løb, med i stævnets måske mest dramatiske duel. Hun kæmpede om 3. pladsen hele vejen igennem løbet og selv om ”Josse” lavede den hurtigste afslutning på de sidste 100 m af alle deltagerene i dette løb, måtte hun se sig henvist, til den utaknemmelige 4. plads med blot 27/100 af et sekund.
I 200 m bryst for drengene, leverede Viktor Bull Kramer et pragt løb i tiden 2,34,62”. Dette var PR med 4 sekunder og gav en samlet 7. plads, han var til og med den 4. hurtigste i hans årgang på distancen.
I 100 m fly for pigerne leverede Cecilie B. Andersen et super løb i tiden 1,10,87”, hvilket rakte til en flot 12. plads og dette var ny klubrekord. Josefine Due Christensen, var så ”varm” efter hendes dramatiske 800 m fri, at hun leverede en super tid i 1,09,20” og fik endnu en top 10 placering, med en 9. plads, samt slog den kun minutter gamle klubrekord.
Til sidst i stævnet, fightede pigerne i 4x100 fri (Cecilie B.Andersen, Cecilie Grøndal, Mie Buch Nielsen og Josefine Due Christensen) til en flot 8. plads. Caroline Liboriussen satte på 1. Skiftet i 4x100 fri på 2. holdet, personlig rekord i tiden 1,05,82”.
I drengenes 4x100 Holdmedley opnåede 2. Holdet (Andreas Rasmussen, Viktor Bull Kramer, Christoffer Juul Jensen og Mads L. Skov Sørensen) en fornem 12. plads.
To gange tidligere i stævnet, var 1. holdet blevet nr. 4 og denne gang, lagde de en plan for hvordan den (som minimum) 3. plads skulle hives hjem. Nicolaj Løth Andersen, Simeon Franow, Christian Juul Jensen og Rasmus Udbye kæmpede fra første til sidste meter i bassinet og sikrede sig en velfortjent 3. plads og bronzemedalje i tiden 4,10,79”.
- En dejlig afslutning, på et super stævne fra alle de ihærdige og dygtige Horsens svømmere, siger 2. holdstræner Niels Liboriussen.
- Med 20 deltagende svømmere fra Horsens Svømmeklub, hvor vi er et af de største hold til stævnet, viser det ikke kun den fantastiske bredde vi har. Men også at individualisterne trives og præstere godt, siger holdlederne Rikke Pedersen og Mogens Mikkelsen.
- Ingen tvivl om at stævnets helt store præstation var, Rasmus Udbye. Med fire guldmedaljer, to sølvmedaljer og en bronzemedalje er det svært ikke at være tilfreds, tilføjer cheftræner Jan Løth Andersen.
- Vi ser dog hele tiden på den langsigtede udvikling i svømmerne og ønsker at udvikle frem imod national/international senior svømning.