Hovedgård med i First Lego League-dyst



Sidste år deltog 60 hold med børn og unge i konkurrencen First Lego League (FLL) i Horsens.
 Igen i år skal de tilmeldte hold dyste i tre kategorier inden for teknologi, forskning og markedsføring. Et af holdene i årets konkurrence er 6.b fra Hovedgård Skole.
 - Vi går helt klart efter den største præmie til klassen, lyder det selvsikkert fra eleverne i 6.b, der er godt i gang med at træne til årets FLL.
 Konkurrencen foregår i et samarbejde mellem Horsens Kommune og VIA University College. Sidstnævnte klæder dommerne på til konkurrencen og lægger lokaler til det store arrangement.
 I forskningsopgaven skal deltagergruppen selv definere et problem. Der skal søges fakta om forskningsresultater og præsenteres en ny og smart løsning. I teknologiopgaven skal der bygges en robot, der skal programmeres til at løse opgaver på robotbanen og i markedsføring og samarbejde skal projektet fremlægges.
 Ud over holdene er et stort korps af frivillige involveret i FLL-dagen bestående af frivillige dommere og frivillige studerende fra VIA. Bag turneringen i Horsens står Tværgående Enhed for Læring og VIA University College Horsens. Insero er hovedsponsor.
 I Danmark deltog sidste år 365 hold fordelt på 10 turneringsbyer. I Skandinavien var i alt 872 hold med fra Danmark, Norge, Sverige og Færøerne.
 Vinderholdet går videre til den Skandinaviske Finale.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025