Nyt liv på Stationsvej 2



De tidligere købmandslokaler på Stationsvej 2 i Hovedgård er ugenkendelige. Den tidligere gule bygning fremstår nu som et flot monument og en fryd for øjet i Hovedgåds gamle bydel.
 Når man træder ind i lokalerne vil selv de som i årevis har gjort indkøb i Købmandsforretningen blive forvirrede. Lokalet vender ganske enkelt modsat og er adskilt af en ny tværvæg. Grunden er at det tidligere lager, og den øverste del af bygningen nu huser trekløveret, Helle Thygesen, Lisa Frost og Annie Petersen. Lokalerne er opdelt i flere rum og resultatet af renoveringen er imponerende. Man træder ind i Frisør Helle Thygesens Hårstudiet, og i dette rummelige lokale er der også blevet plads til Lisa Frost med neglebehandling. I de tilstødende lokaler har pigerne fællesrum, og når næste dør åbnes finder man klinikken for Massør Annie Petersen, der lørdag havde første åbningsdag. Annie løsner eksempelvis ømme muskler på sportsudøvere, spændinger i nakke/skuldre efter kontorarbejde, spændingshovedpine og lignende og er tilmed akupunktør. I det lidt større lokale for enden findes fodklinikken, hvor Lisa Frost giver fødderne pleje. Her er brug for lidt flere kvm for et bredt udvalg af fodtøj fylder godt op på lokalets fjerneste hylder.
 Helle, Annie og Lisa har planlagt at der fredag den 30. oktober inviteres til åbent hus i lokalerne fra kl. 15 til 17. Her har de aftalt med Hans Jørgen Vinther, der sammen med Danny Nielsen har renoveret bygningen, at han kommer og fortæller om renoveringen. Samtidig vil Hans Jørgen sikkert slå et slag for at der også i den anden halvdel af bygningen kommer en lejer. Denne del, står nu klar som et færdigt lokale, parat til at indrette efter fremtidige lejeres ønske.

enlightenedBliv ven med din lokale avis og få nyhederne på din Facebookvæg!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025