Telenor har opgraderet syv eksisterende mobilmaster ved Horsens, Vejle og Hovedgård, og det er 4G-dækningen, der har fået et løft. 4G giver adgang til høje hastigheder på mobilt internet, hvis man har en 4G-parat smartphone eller en tablet pc.
- Danskernes behov for mobilt internet er støt stigende i takt med danskernes galopperende forbrug af mobildata. Det gælder for privatpersoner, der tjekker bankkontoen, går på Facebook og søger på Google. Men en god mobilforbindelse er også vigtig for det lokale erhvervsliv, hvor mobilt internet bruges som et arbejdsredskab i hverdagen, siger Telenors netværksdirektør Peter Nødbak.
2G-signalet bruges til samtaler.
3G-signaletbruges til både samtaler og mobilt internet.
4G-signalet bruges til mobilt internet og er den teknologi, der leverer de højeste datahastigheder.
Mobilsignalet rækker typisk 5-10 km. Signalet kan dog blive forhindret i at nå frem, hvis det støder på skov, bakker eller lignende.
Telenor foretog i 2013 en stor netværksopgradering, som gav kunderne i Vejle og Horsens flere 3G-master, og dermed en bedre oplevelse med mobilnet til både samtaler og mobilt internet.
Telenor har de forgangne to år foretaget en kæmpe opgradering af sit mobilnetværk over hele Danmark. Det har blandt andet betydet 60 procent flere 3G-master og dermed langt bedre dækning til både samtaler og mobilt internet over det meste af landet, herunder på øer som Bornholm, Langeland, Fanø og Samsø. Telenor udvider også løbende sin 4G-dækning.
I 2014 etablerede Telenor 400 nye 4G-sendere i Danmark, og i 2015 etablerer Telenor yderligere 600 nye 4-G sendere.
Masterne, der nu alle har 2-G, 3-G og 4-G er beliggende på: Tyrrestrupvej 2, 8700 Horsens / Søborgvej 2, 8700 Horsens / Ravnebjerget 12, 8700 Horsens / Horsensvej 21B, 8732 Hovedgård / Ny Agersbølvej 10, 7100 Vejle / Olgas Vej 7, 7100 Vejle / Klostergade 4, 7100 Vejle.