Husk kondomet - og pas på dine venner



I Horsens Kommune uddeler Sund By kondomer og materialer under kampagnen. Der er nemlig fortsat en høj forekomst af sexsygdomme hos unge under 25 år.
Kun med Kondom-kampagnen er en mulighed for at fortælle om kondomets mange fordele. Unge i alderen 18-25 år undervurderer nemlig risikoen for at blive smittet med en sexsygdom med 70 %. Det viser en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen fra 2013. Samtidig svarer knap hver 3. pige, at de finder det pinligt at foreslå brugen af kondom. 

Årets Kun med Kondom-tema
Temaet for årets kampagne er ”Pas på dine venner”. Kampagnen sætter fokus på, at man kan hjælpe sine venner på mange måder, blandt andet ved at sikre, at vennerne har et kondom, når de har brug for det. 
Sund By deler derfor gratis kondomer ud på uddannelsesinstitutioner og i butikker – med opfordring om at tage både til sig selv og sine venner.

Sundhedsplejen ud i 9. klasserne
Sund By samarbejder også med Sundhedsplejen. Sundhedsplejerskerne tilbyder igen i år at besøge kommunens 9. klasser for at sprede budskabet om brugen af kondom som forebyggelse af sexsygdomme. På den måde får eleverne kendskab til brugen af kondom – måske allerede inden de er seksuelt aktive.

yesBliv ven med Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

Ringvej Syd
29. maj 2025