Hvad siger Emma Gad til Vestbirk havefest?



(Arkivfoto)

Havefesten foregår i det park-lignende område mellem Vestbirk vandkraftværk og den gamle Vestbirk trikotagefabrik midt i noget af Danmarks smukkeste natur, og den skal der passes på, uden der behøves at gå Emma Gad i den, siger Ole Christensen.

Vi laver en havefest for mere end 2000 mennesker i et følsomt område, som selvfølgelig skal belastes mindst muligt. Ikke bare selve festområdet, men også vejen dertil. Naturen er enestående i dette område både når det gælder landskabet, når det gælder planter og ikke mindst dyrelivet.

Vi vil derfor gerne at vores gæster respekterer nedenstående få regler for god opførsel til havefesten.

2000 mennesker kan producere meget store mængder affald, og nogen synes måske det letteste bare er at smide det affald man lige står med. Det synes vi er en rigtig dårlig ide, benyt i stedet de mange skraldespande der er opsat ikke bare på pladsen, men også turen til og fra.

En anden ting, der ikke hører hjemme i naturen, er det vi normalt afleverer, når vi går på toilet.  Benyt derfor de opstillede toiletter, også selvom du er født med tap og gerne vil springe køen over. Det ser ikke pænt ud, og så lugter det af h – til.

Havefesten er er til glæde og kærlighed, så pas godt på jer selv og hinanden, smil til verden så smiler den til dig.

Sidst men ikke mindst - husk at frøer og ænder var her først, så lad være med at træde på dem.

Hvis alle overholder disse simple regler, er det rigtig godt for naturen, lettere for os der skal rydde op, og det er meget sjovere at være til havefest, siger Ole Christensen, der glæder sig til de mange gæster.

Læs mere om Vestbirk havefest på www.vestbirkhavefest.dk eller vores facebookside.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025