Hvad sker der med folk i vort samfund



Hvad sker der med folk i vort samfund. Danmark har nu været deltagere i krigshandlinger i snart 25 år. Fra at være et land der deltog under de Blå baretter FN styrker, er vi gået til at være med rundt omkring i verdens brændpunkter, vi har dygtige soldater og veluddannet personel alt respekt for dette.
 Men for mig at se sker der noget med befolkningen i de lande, som er involveret i krigshandlinger, der sker en mentalitetsændring blandt mennesker.
 Dokumentaren på DR 1. Omkring Irak og udlevering af krigsfanger til tortur. Da må man som dansker, sidde at krumme tæer, over den måde sagen blev håndteret på, med benægtelser og senere afvist af retten. Et klip viste hvordan ministerens medarbejder forsøgte at dække ministeren for kameraet under et interview af en journalist, en minister der helt tydeligt, havde det skidt og meget dårligt, med at forklare, hvorfor der ingen sag var.
 Politikere på tinge, der er i opposition har en mening, indtil den dag de sidder i en regering, så har de den mening, som embedsmændene mener de skal have, uanset hvad partifarve er det tydeligt for enhver, som ikke er miljøskadet af den hårdhed, der er kommet i det danske samfund, at der er embedsmandsvælde i Danmark, som styrer politikerne, der så er stikirenddrenge uden egen mening. Joh! meninger har de da, men det er kun varm luft for det meste.
 De senere års brutalitet over for de svage i vort samfund. Efterlønnen, der nærmest er udraderet, de arbejdsløse og de syge, som jagtes året rundt. De ældre og ældreplejen, der jævnligt må stå for skud med nedskæringer og mere egenbetaling. Mad der laves flere uger før, som frysetørret.  Ældre mennesker der skal på plejehjem eller i aflastning flyttes langt væk til et fremmed sted, langt fra deres venner og nærområde, hvor de har været og levet det meste af deres liv. Rygerne som jages ud i kulden for at ryge, hvis de da i det hele taget må ryge. For ikke at glemme det sidste skud på stammen af jaget vildt, de overvægtige, der nu selv kan få lov til at betale, for de følgevirkninger, der kommer af gastro-operationerne. Og den skarpe tone i mod dem, der ser anderledes ud.
 Den udvikling eller afvikling, der er sket i samfundet her, var jo ikke lige det samfund vi knoklede for, da vi var på arbejdsmarkedet.
 Denne her mig selv nok og ragen til sig kultur, på direktionsgangene og ned i gennem rækkerne tror jeg som sagt skyldes, og er skabt af, at vi er en krigsførende nation, og har været det alt for længe. I krigsområder, der ser ud til, at det kun har skabt endnu mere galskab i disse lande.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025