Hvad skete der egentlig i 2015?



Lars Løkke Rasmussen og Lindy, Hammer, Jonas, Palle og Søren fra 'Rigtige mænd' i 'Året der gik 2015'. Foto: Bjarne Bergius Hermansen

Det er tid til at kigge tilbage på terror, træning og en tur ud i rummet, når Ulla Essendrop og Mark Stokholm sammen med indbudte gæster og kunstnere giver et overblik over 2015 – set ud fra politiske, kulturelle, historiske, videnskabelige og underholdningsmæssige overskifter og øjeblikke.

Et turbulent år
Statsminister Lars Løkke Rasmussen indleder showet med at fortælle om, hvordan den nationale og internationale politiske situation ser ud efter et år med flere forskellige terrorhandlinger, ufred, en afstemning om retsforbeholdet – og et folketingsvalg.

Helle Thorning-Schmidt og faderen til Dan Uzan, der blev dræbt ved den jødiske synagoge i København, fortæller om de danske terrorangreb, mens den amerikanske ambassadør Rufus Gifford forklarer, hvorfor årets danske højdepunkter også er blevet samtaleemner i USA.

Danskere i udlandet
Ambassadøren er populær i Danmark og har i årets løb været hovedpersonen i DR3-dokumentaren ’Jeg er ambassadøren fra Amerika’, men der er også flere danskere, der i årets løb er blevet kendte i USA.

Lars Mikkelsen fik en stor rolle i tredje sæson af successerien ’House of Cards’, mens Birgitte Hjort Sørensen blandt andet spillede med i tv-serierne ’Game of Thrones’ og ’Vinyl’.

Andreas Mogensen var også en tur i udlandet – så langt væk, at det blev en rumrejse. Som den første danske astronaut fortæller han om sit livs oplevelse, og om hvordan det pludselig er at blive en historisk person.

Hammer, Lindy, Søren, Palle og Jonas blev også allemandseje, da de medvirkende i DR1-serien ’Rigtige mænd’, og sammen med Lars Løkke Rasmussen giver de gode råd til kost og sundhed.

Og så fortæller Carsten Schack, bedre kendt som Soulshock, for første gang om den tragedie, der ramte ham i foråret, da han fandt sin kone død på terrassen hjemme i Los Angeles.

Det og meget mere kan man opleve i ’Året der gik 2015’ på DR1, lørdag den 26. december klokken 20.00.

yesBliv ven med Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025