Op på pyntede cykler i mørket



November er traditionelt kendt som en mørk måned, men der bliver masser af liv, lys og farver i weekenden den 4.-5. november, når fuldmånebegivenheden Move For Life indtager hele Region Midtjylland. Det omfatter masser af lokale events, der på hver sin måde kobler foreningsliv, kultur og oplevelser.
 - Move For Life er Danmarks smukkeste og mest bevægende fuldmånedøgn, der gentænker motion og bevægelse gennem mere end 140 idrætsevents. Det er et regionalt DGI-projekt, som har til formål at gentænke måden, vi er aktive på, mens vi bevæger hele regionen samtidigt, udtaler Simon Knoblauch, projektleder på Move For Life.
 Projektet er dels sat i verden for at præsentere og udvikle de mange lokale eksisterende idræts- og bevægelsesmuligheder, dels at samskabe en række nytænkende events gennem gensidig udfordring og inspiration af idræts- og kulturverdenen.

’Light Ride’ med mørkefortællinger og månesuppe på toppen
Store som små – ikke bare i Hylke- og Tebstrup-området – får mulighed for at deltage i ’Light Ride’ lørdag den 4. november fra kl. 15.30-20.00. Det er ’Luft Under Lokale Vinger’, der sammen med Ejer Bavnehøjs Venner, byder ind med arrangementet.
 - Med fællesstart i Sneptrup Præstegård pynter vi i aftenskumringen vores cykler med lygter, lyskæder, reflekser og knæklys i alle regnbuens farver. Sammen cykler vi ud i lokalområdet og lyser mørket op. Vi har planlagt en spændende rute markeret med knæklys, og som ender med stort bål, mørkefortællinger og månesuppe servet af heksen Ma Ram på Ejer Bavnehøj. Her præmierer vi også den bedst udsmykkede cykel og trækker lod om flotte præmier, udtaler Brian Kjær, Hylke fra ’Luft Under Lokale Vinger’.
 Arrangementet er gratis for alle, der gerne vil deltage. Det eneste krav er, at man skal pynte sin cykel, så den lyser op i mørket. Hertil stiller arrangørerne 1000 knæklys til rådighed, men de anbefaler også, at man selv medbringer lidt pynt.
 - På den måde skabes et fantastisk skue, når vi fællesskab skaber en stor karavane som cykler ud i mørket, siger en anden af arrangørerne Viggo Rasmussen, der håber at mange børn vil deltage sammen med forældre og bedsteforældre.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025