Svar på ”varmedirektør: I få tilfælde kan fjernvarmen blive dyrere”



Nu er der forholdsmæssige ord varmedirektøren sondrer mellem. ”Størstedelen, gennemsnittet, differentieret takstsystem, dispensation”. Der er ikke meget konkret i det.
 Christian Niederbockstruck (CN) indleder artiklen med at størstedelen af de brugere der kobles på nettet vil spare penge. Det er svar på kritik fra to borgere i Egebjerg.
 Hvis der tages udgangspunkt i at udvidelsen af varmeværket til også omfatter opvarmning med flis, så er det et krav for at få lov til at lave denne udbygning, at der skal nye brugere på nettet, da man ikke må belaste de nuværende brugere økonomisk.
 Man vælger et løsningsforslag, hvor man ifølge artiklen vil kobler 9200 brugere på. I byrådets dagsorden er det ca. 10.000. MWh prisen er kr. 490 og på varmeværkets hjemmeside står der kr. 517,50. Af forslaget fremgår det at der ikke er taget højde for at der er forsyningspligt. Det ønsker varmeværket at byrådet skal beslutte efterhånden som projektet skrider frem. Ifølge branchen inden for flis så er priserne steget 10 til 20 % over de sidste 7 år. Indikationer siger at der kommer en prisstigning i form af afgift.
 Men det CN siger er, at størstedelen af gennemsnittet sparer penge. Store huse med lille varmeforbrug ved CN ikke hvor mange der er af. Men dem kan man så tilbyde en differentieret takstordning. Flere af disse huse ligger i de områder, der er sidst udbygget. Med andre ord huse isoleret til BR10 og bedrer endnu.
 Samtidig vil ændring fra gas til fjernvarme have store udgifter for de nye brugere pga. opbrydning af gulve m.m. CN siger dog at hvis disse udgifter bliver uforholdsmæssigt dyre, eller der er sociale forhold at tage hensyn til, kan man få dispensation også som pensionist. Hvad mener CN så der er tilstrækkelig ”uforholdsmæssigt?
 Det kan godt være CN tager det som ”kritik” vi stiller spørgsmål. Vi opnår ingen besparelse, der kan forrente investeringen. Hvis der svæver forskellige tal rundt, og man ikke kender prisudviklingen på flis samtidigt med at antallet af nye brugere med lavere varmeforbrug end ”gennemsnittet” heller ikke er kendt. Så er det vel fint at stille spørgsmål, når det drejer sig om en investering til 1.000.000.000.
 Men skulle det mod varmeværkets forventning vise sig at budgettet ikke holder, så kan der ”peges” finger af energistyrelsen, og ikke de folkevalgte (Byrådet) som stemte ja. Men det er byrådet, der siger ”ja” til planen. Det er byrådet og ikke energistyrelsen, der står til ansvar. Det ved CN. Hvis det ikke er korrekt må han afkræfte dette.
 De nye brugere får en ekstraregning. Hvad med de gamle brugere. Skal de være med til at betale?
 Der er en folkevalgt, der tilbage i januar 2013 udtalte at det skulle være frivilligt at tilslutte sig udbygningen af nettet. Hvorfor ændres det nu?
 Det eneste konkrete CN kommer med er at varmeværket og DONG er enige om tallene. Vi har set dagsorden hvoraf det fremgår at DONG har trukket indsigelserne tilbage. Men det giver ikke svar på spørgsmålene. I de fleste nyheder kan man se at DONG er ved at afvikle forskellige forretningsområder, og ikke nødvendigvis ser tab af kunder som den helt store skade. Når CN nævner, at det er en nationalpolitisk beslutning, at naturgassen skal ud, så kan vi godt forstå at DONG er interesseret i at få betaling for at slippe kunderne. I øvrigt er DONG delvist statsejet, og de satser på vindenergi til el!
 Brancheforeningen Dansk Fjernvarme er ikke enig med energistyrelsen. Dansk Fjernvarme vil have en ny klimafremskrivning da de mener at energistyrelsen ikke har taget højde for de tiltag, der er foretaget med sol-fjernvarmeanlæg og øget omlægning til biomasse. I Energistyrelsen forklarer kontorchef Mikkel Sørensen, at man i 2014-fremskrivningen allerede har taget højde for en lang række af de faktorer, som Dansk Fjernvarme nævner. Se artikel i Ingeniøren fra 30 august 2015.
 Et citat: Som direktøren fra NGF Nature Energy udtaler ”så skal naturgassen udfases – ikke naturgasnettet, der er et stort aktiv for vores samfund. Det er ikke urealistisk, at grøn gas om 20 år kan fylde næsten lige så meget i nettet, som i dag”.
 Når det såkaldte grundbeløb fra 2019 bortfalder som varmeværket af hensyn til forsyningssikkerheden har fået siden 2004 for at stille el kapacitet til rådighed, ser vi egentlig bare forløbet som værende hastværk. Men til hvad nytte. Man kender stadigvæk ikke tilskuds-/ afgiftsanalysen som energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt mangler at fremlægge.
 Hvad med prisen på flis? Hvor sikker er man på at prisen ikke stiger? Er den sikret med de korte eller lange købsaftaler? Vi har undersøgt at priserne på biomasse ikke stiger frem mode 2020 selv om at der har været prisstigninger på op til 20 procent på flis fra 2007 til 2011. Kan vi være sikre på at øget efterspørgsel ikke får prisen til at stige? Hvis flis skal købes international kan vi så være sikre på at prisen ikke stiger her?
 Vi har nogle spørgsmål som vi ikke har fået svar på, og det har vi haft en forventning til at vi kunne havde fået.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025