Indsamlingsevent ved GFG’s forårsopvisning 14. marts



Ved dette års gymnastikopvisning vil publikum opleve et særligt programpunkt mellem rækken af opvisninger. Gymnastikforeningen Gedved arrangerer en lille sponsorevent, hvor deltagerne skal vise en af øvelserne; hovedstand, håndstand eller Y-stand.

Det har GFG besluttet at gøre netop i år, hvor byen samler ind til en HEL HAL i forbindelse med byens fremtidige idrætscenter. En HEL HAL vil give optimale muligheder for at holde på byens mange idrætsaktiviteter - og lukke op for nye.

Ved opvisningseventen vil deltagerne vise, hvordan de klarer en af øvelserne; hovedstand, håndstand eller Y-stand. Deltagerne inviteres på gulvet og sættes i gang med øvelsen samtidig. Publikum vil opleve, hvor længe deltagerne kan holde balancen. Til hovedstand og håndstand er det tilladt at medbringe en hjælper på gulvet, Hjælperen må fungere som støtte for deltagerens ben, men ikke holde benene.

Alle der har lyst til at deltage i en af disciplinerne; hovedstand, håndstand eller Y-stand kan være med.

For at deltage skal man have mindst en sponsor - men meget gerne flere. Sponsorer kan være familie, venner og/eller firma. De indbetalte sponsorpenge går ubeskåret til NY HEL HAL - Gedved Idrætscenter.

GFG håber på stor opbakning.

For yderligere information om sponsoratet - se GFG’s hjemmeside - https://www.gfg.dk

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025